Studentermedhjælper til Vidensråd for Forebyggelse
”Det bedste ved jobbet er, at man får lov til at løse alsidige opgaver med faglig relevans samtidig med, at man er en del af et meningsfuldt arbejde og et virkelig rart arbejdsfællesskab" – Nicole, studentermedhjælper
Sådan fortæller Nicole om sit studiejob hos os. Vil du også være en del af et lille sekretariat, hvor du både løser administrative og kommunikative opgaver samt bidrager til formidlingen af ny viden om folkesundhed? Så bliv studentermedhjælper hos os.
Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af sekretariatet for Vidensråd for Forebyggelse – et lille team på tre fastansatte og en studentermedhjælper i Lægeforeningen. Vidensrådet er et uafhængigt ekspertråd bestående af 15 professorer inden for folkesundhed, som sætter de faglige retninger, mens sekretariatet understøtter Vidensrådet og omsætter beslutningerne til konkrete aktiviteter og formidlingsprodukter.
Vores primære opgave er at samle og bearbejde forskning om sundhedsfremme og forebyggelse i temarapporter. Vi udgiver ca. to temarapporter årligt målrettet politikere, ledere og fagpersoner, som kan påvirke rammerne for borgernes sundhed. Aktuelle temaer er bl.a. skærmbrug blandt unge, sund overgang til pension, strukturel forebyggelse og kommercielle determinanter for sundhed.
Vores hverdag er præget af tæt samarbejde og et åbent, fleksibelt arbejdsmiljø.
Læs mere om os og vores arbejde her.
Dine opgaver
Som studentermedhjælper hos os vil du få rig mulighed for at supplere dit studie med praktisk erfaring.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte at:
Din profil
Yderligere oplysninger
Stillingen er på 8-10 timer ugentligt inkl. frokostpause fordelt på 2 dage med fleksibel tilrettelæggelse ift. dit studie. Aflønning sker efter Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt tabel 2.1.1 E4. Timelønnen forhøjes med et arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 7,10 procent. Ferie optjenes og afholdes i henhold til ferieloven.
Vil du vide mere, kan du kontakte sekretariatsleder Kirstine Krogholm på e-mail kkr.vff@dadl.dk eller tlf. 6177 6139.
Søg stillingen
Klik på ”Ansøg her” og upload CV, ansøgning og dit karakterbevis senest søndag den 15. november 2026.
Vi forventer at holde samtaler tirsdag d. 24. november.
Ansættelsesstart snarest mulig og senest 1. januar 2027.
Din ansøgning skal uploades via vores rekrutteringssystem for at komme i betragtning.
Læs hvordan vi behandler dine persondata i rekrutteringsprocessen i vores Privatlivspolitik for jobansøgere her.
Lægeforeningen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Kirstine Krogholm
Læs hvordan vi behandler dine persondata i rekrutteringsprocessen i vores Privatlivspolitik for jobansøgere her.
Lægeforeningen varetager lægestandens interesser og gør på medlemmernes vegne sin indflydelse gældende i spørgsmål af generel samfundsmæssig og sundhedspolitisk betydning. Lægeforeningen leverer herudover en bred vifte af serviceydelser til foreningens medlemmer. Vi lægger vægt på at give foreningens medlemmer og lægelige ledelse den bedst mulige sekretariatsmæssige betjening.
Læs mere om Lægeforeningen på www.laeger.dk.