Servicemedarbejder med receptionistfunktion hos Diakonissestiftelsen
Er du serviceminded, praktisk anlagt og god til at skabe overblik? Trives du med en alsidig arbejdsdag, hvor du hjælper kolleger, tager ansvar for praktiske opgaver og er med til at få hverdagen til at fungere? Så er du måske vores nye servicemedarbejder.
Vi søger en servicemedarbejder til en nyoprettet stilling i vores administration. Du får en vigtig rolle i at sikre gode rammer for den daglige drift og bliver en central støtte for dine kolleger.
Stillingen byder på en bred vifte af praktiske serviceopgaver og lettere administrative opgaver. En del af arbejdsdagen varetager du også opgaver i vores reception, hvor du hjælper gæster og besvarer henvendelser.
Dine arbejdsopgaver
Du får en varieret arbejdsdag med både faste rutiner og opgaver, der opstår undervejs. Dine primære arbejdsopgaver bliver at:
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende servicefunktion, reception eller administrativ stilling. Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du trives med både praktiske og administrative opgaver.
Vi lægger vægt på, at du:
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af vores nye kontorfællesskab for stabsfunktionerne i Diakonissestiftelsen, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af forskellige fagområder.
Vi tilbyder en alsidig stilling med mange kontaktflader, gode kolleger og mulighed for at være med til at forme en ny funktion. Du bliver en del af en arbejdsplads med et stærkt værdigrundlag, hvor medmenneskelighed, ordentlighed og faglighed er en naturlig del af hverdagen.
Det praktiske
Stillingen er på 35-37 timer om ugen med fast arbejdstid mandag til fredag fra kl. 7.30.
Du bliver organisatorisk tilknyttet HR og Løn med reference til administrationschefen.
Tiltrædelse sker pr. 1. februar 2027. Fristen for at søge er torsdag d. 19. november 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 48 (tirsdag d. 24. november og fredag d. 27. november).
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Lars Ploug Sørensen på 60 70 96 36.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Diakonissestiftelsen
Peter Bangs Vej 5B
2000 Frederiksberg
Se vores ledige stillinger her
Om Diakonissestiftelsen
Diakonissestiftelsen er en unik velfærdsorganisation. Vores erfaring og viden, vores nysgerrighed efter at finde løsninger, der hjælper det enkelte menneske, samt vores stærke og levende værdigrundlag har gennem mere end 160 år placeret os centralt i det danske velfærdssamfund – dengang som nu.
Med afsæt i et diakonalt menneskesyn er vi til stede i vores omverden dér, hvor der er brug for os. Dér, hvor vores faglighed, medmenneskelighed og ordentlighed gør en forskel for hvert enkelt menneske, vi hjælper, og for det samfund, vi er en del af.
På Diakonissestiftelsen ser vi altid mennesket. Vores mål er at yde den bedste indsats og skabe positiv forandring, der styrker og udvikler menneskers livskvalitet og livsmestring.
Vi glæder os til at møde dig.