Psykolog med stærk passion for arbejdsmarkedsrettet samtaleterapi 


Brænder du for samtaleterapi og motiveres du af at følge mennesker i meningsfulde forløb med tydelig progression både mellem og efter samtaler? Vil du arbejde i et stærkt fagligt miljø, hvor korttidsterapi, kvalitet og kollegial sparring er i centrum? Så er det måske dig, vi søger som vores nye psykolog! 


Vi er lige nu på udkig efter flere nye dygtige kolleger til vores lokationer i Næstved, Slagelse og Roskilde. 


EN HVERDAG MED SAMTALETERAPI I FOKUS 

I AS3 Work&Care tilbyder vi psykologisk rådgivning og tværfaglige forløb i samarbejde med pensions- og forsikringsselskaber. 


Som psykolog i AS3 Work&Care er samtalerne dit primære arbejdsområde. Du varetager individuelle forløb med fokus på at understøtte kandidaternes trivsel, udvikling og progression med henblik på at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet eller hjælpe dem tilbage.  


Du vil møde en bred vifte af mennesker med problemstillinger, både i forhold til arbejds- og privatliv. Vores kandidater er generelt motiverede for at arbejde med deres problemstillinger, hvilket giver gode forudsætninger for et konstruktivt terapeutisk arbejde. De har ofte overskud til at arbejde aktivt mellem samtalerne og tage ejerskab for deres forløb.  


Vi arbejder desuden med en række digitale produkter og værktøjer, som vores kandidater får adgang til som en del af deres forløb. Du vil derfor blive en del af en arbejdsplads, hvor digitale løsninger understøtter den terapeutiske indsats og bidrager til kandidaternes progression mellem samtalerne.  


Dine opgaver omfatter blandt andet: 

  • Individuelle samtaleforløb i en korttidsterapeutisk ramme 
  • Journalisering og statusskrivelser 
  • Tværfaglige møder og faglig sparring 
  • Løbende administrative opgaver. 

Ud over individuelle samtaleforløb tilbyder stillingen en spændende variation i arbejdsopgaverne. Afhængigt af dine interesser og kompetencer kan du blandt andet få mulighed for at arbejde med børn og unge (som er omfattet af deres forældres forsikring), varetage gruppeforløb samt indgå i og bidrage til implementeringen af nye digitale psykologfaglige indsatser og løsninger. 


HVORFOR AS3 WORK&CARE? 

Hos os får du mulighed for at udvikle dig som psykolog i et stærkt fagligt miljø med fokus på korttidsterapi, kvalitet og målrettede samtaleforløb. Vi er optagede af at understøtte din faglige udvikling, uanset hvor du befinder dig i din karriere. Derfor tilbyder vi både supervision, faglig sparring og løbende kompetenceudvikling, så du fortsat kan styrke din faglige profil.


Som ansat psykolog i AS3 deltager du i fast intern og ekstern supervision, uanset om du er klinisk psykolog eller endnu ikke har gennemført den kliniske praksisuddannelse. Hvis du endnu ikke har opnået titlen som klinisk psykolog, lægger vi sammen en plan for dit videre udviklingsforløb og understøtter dig i at nå dine faglige mål.


Du bliver en del af en organisation med klare rammer, tydelige forventninger og stærk organisatorisk støtte. Vi understøtter din psykologfaglige praksis inden for gældende lovgivning og holder os løbende opdateret på ny viden og tendenser.  


I AS3 ønsker vi at sætte standarden for, hvordan teknologi og psykologfaglighed kan forenes til gavn for mennesker i forandring. Derfor investerer vi massivt i digitale løsninger, som er fagligt funderede, empirisk understøttede og udviklet med afsæt i den terapeutiske praksis. Hos os får du mulighed for at bidrage til udviklingen af fremtidens psykologiske indsatser og være med helt forrest i feltet. 


Vi tilbyder blandt andet: 

  • Løbende faglig opdatering og undervisningsdage 
  • Tæt faglig sparring med kolleger 
  • Regelmæssig sparring med faglig leder samt efter behov 
  • Grundig onboarding og tæt støtte i opstartsfasen 
  • En kultur, hvor vi hjælper hinanden og deler viden.

Særligt for nye kolleger lægger vi vægt på, at du bliver grebet fra start og altid har nogen at gå til.


DET, DU BRINGER MED 

Det er et ufravigeligt krav, at du er uddannet cand.psych.


Derudover leder vi efter dig, der: 

  • Trives i at have samtaleterapi som den primære arbejdsopgave 
  • Har erfaring med eller særlig interesse for at arbejde med et arbejdsmarkedsrettet fokus 
  • Trives i strukturerede forløb med tydelige mål og progression 
  • Er digitalt nysgerrig og har interesse for at anvende digitale værktøjer som en del af den terapeutiske indsats 
  • Arbejder reflekteret og professionelt med blik for relation, metode og effekt 
  • Værdsætter faglig sparring og bidrager aktivt til videndeling 
  • Er interesseret i at blive en del af og bidrage til et stærkt socialt og fagligt fællesskab. 

Der er metodefrihed i arbejdet, men det er en fordel, hvis du har interesse i eller tryghed ved en terapeutisk metode og formår at sætte konkrete progressive mål for terapien.


OM LOKATIONERNE 

I Næstved får du base i en charmerende ældre ejendom centralt i byen. Her bliver du en del af et mindre, tæt samarbejdende team bestående af tre psykologer og en jobcoach. 


På lokationen i Slagelse bliver du en del af et fagligt miljø med to psykologkolleger og en jobcoach. Derudover deler I lokation med omkring fire psykologer fra en anden afdeling, hvilket giver gode muligheder for faglige drøftelser og videndeling på tværs. 


I Roskilde får du din daglige gang på en lokation med tre psykologkolleger og en jobcoach. Lokationen er placeret i et kontorfællesskab med fælles frokoststue, som skaber gode rammer for fællesskab og sparring på tværs af faggrupper. 


På tværs af lokationerne er der gode parkeringsmuligheder i tilknytning til arbejdsstedet. Uanset hvor du får din daglige gang, bliver du en del af et fagligt miljø præget af kvalitet, samarbejde og kollegial sparring. 


Samtidig bliver du en del af et stort psykologfagligt fællesskab i AS3 Work&Care. Psykologerne samarbejder løbende på tværs af lokationer, og under samme områdechef indgår du i et fagligt netværk med erfarne kolleger, der deler erfaringer, viden og faglige perspektiver. Vi lægger vægt på, at ingen står alene med faglige dilemmaer, og at der altid er adgang til støtte og feedback.


Som en del af Work&Care får du desuden kolleger i hele landet og bliver en del af et landsdækkende psykologfagligt miljø, hvor udvikling, fællesskab og høj kvalitet går hånd i hånd.


ER DU VORES NYE KOLLEGA?  

Så klik på ”Ansøg her” og upload dit CV, en kort motiveret ansøgning samt evt. dokumentation for autorisation/gennemført praksisuddannelse. 


Ansøgningsfrist: Den 22. november.

Stillingstype: Fastansættelse, som udgangspunkt på fuld tid. 

Ansættelse: Hurtigst muligt og senest den 1. februar 2027.

Lokation: AS3 Work&Care centre i Næstved, Slagelse eller Roskilde.

Ansøg her
Ansøg her

Kontaktinfo

Har du spørgsmål til stillingen, kan
du kontakte:

Morten Justesen

Områdechef

+4551188039

Om os

AS3 er en nordisk rådgivningsvirksomhed. Med mere end 35 års erfaring i at støtte mennesker og organisationer til at håndtere jobmæssige forandringer og transitioner, gør vi en forskel for det nordiske erhvervsliv og for de 35.000 personer, vi rådgiver hvert år i Danmark, Norden og internationalt.