Engineering Technician
Har du lysten og evnerne til at arbejde med teknisk support og produktionsteknisk forberedelse? Og samtidig gøre det i fællesskab med kolleger, hvor arbejdsglæde og håndværksmæssig stolthed går hånd i hånd?
Så er vi måske det match du leder efter!
Hvad bliver du en del af?
Mekoprint er en innovativ familievirksomhed, der har oplevet stor vækst gennem de seneste år. Vi er fordelt på fire divisioner, hvor du vil blive en del af "Mechanic Systems" i Hornslet, der hører til Mechanics divisionen. Mechanic Systems er specialiseret i fremstilling af små og mellemstore kunde- og projektspecifikke metalløsninger i tæt samarbejde med en række både større og mindre industrivirksomheder primært i Danmark
Derfor skal du søge jobbet
Som vores nye Engineering Technician bliver du en del af vores produktionstekniske forberedelsesteam (PTF), hvor du sammen med 3 engagerede kolleger yder teknisk support til både kunder og kolleger i salg, kvalitet og produktion. Du bliverk en del af et ambitiøst og nærværende team med gode muligheder for faglig sparring og samarbejde på tværs af afdelinger. Samtidig får du frihed til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine egne opgaver.
Sammen med din leder og kollegerne i teamet får du en vigtig rolle i arbejdet med kalkulationer, teknisk afklaring og igangsætning af ordrer. Du bliver involveret i hele værdikæden – fra den indledende kundekontakt og konstruktion til produktion, levering og efterfølgende optimering.
Med din tekniske indsigt bidrager du til at finde de bedste løsninger inden for konstruktion, produktionsmetoder, materialevalg og produktions flow – hele tiden med fokus på at sikre kvalitet, effektivitet og lønsomhed i tæt samarbejde med de øvrige afdelinger.
Dine vigtigste opgaver bliver bl.a. at:
Lidt om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være forskellig, men vi forestiller os, at du er uddannet klejnsmed, værktøjsmager eller industritekniker – gerne suppleret med en videreuddannelse som produktions teknolog eller lignende. Du har gerne erfaring fra en lignende rolle inden for metalproduktion, men det vigtigste for os er din tekniske forståelse, din indstilling og din lyst til at lære.
Du har en analytisk og praktisk tilgang til opgaverne og er god til at omsætte teknisk viden til løsninger, der fungerer i praksis.
Vi sørger naturligvis for, at du får en god introduktion til vores processer og systemer, så du kommer godt fra start.
Som person er du:
Det er en forudsætning, at du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.
Vil du lede nye veje med os?
Lyder dette som noget for dig, så send os din ansøgning og CV via ”Ansøg” her på siden, hurtigst muligt og senest den 23. november 2026. Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, så snart vi møder den rigtige kandidat.
Hos os er der plads til forskellighed, og vi tror på, at forskellige perspektiver og erfaringer er med til at styrke vores arbejdsplads. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset baggrund.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Business Unit Director Søren Dahl Larsen på telefon +45 87101623. Enhver henvendelse behandles naturligvis fortroligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Mekoprint Mechanic Systems
Sletten 9
DK-8543 Hornslet
Danmark Nordjylland
I Mekoprint er samarbejde og nysgerrighed afgørende for vores succes. Vi kombinerer avanceret teknologi og teamsamarbejde med ambitionen om at skabe løsninger, der leder nye veje for og med vores kunder.
Vil du være en del af en stor international vækstvirksomhed, der samtidig har benene solidt placeret i den jyske muld?
Trives du med at arbejde i mindre teams, hvor tæt samarbejde, faglig stolthed og innovation er nøgleord for at lykkes?
Så send en ansøgning til os, og lad os måske lede nye veje for fremtiden sammen.