Køkkenchef til CPH Conference


Køkkenchef til CPH Conference: Grønt køkken med gastronomisk ambition 

Hvor langt kan det grønne køkken række? Det vil vi gerne have, at du finder ud af.

Hver dag spiser vores konferencegæster vegetarisk frokost, og de roser den. Mange bliver overraskede over, hvor mætte de bliver. Konceptet står solidt, og niveauet er stabilt. Nu skal det tages videre af en køkkenchef, der hellere spørger “hvad nu hvis?” end “plejer”.

Mad, der giver energi til mødet 

I DGI Byen, nudger vi vores gæster mod fysisk, mental og social sundhed. I CPH Conference betyder det mad under overskriften Energi, ro og balance. Vi bruger sæsonens økologiske råvarer, har Det Økologiske Spisemærke i bronze og laver retter, der holder gæsterne skarpe hele dagen uden at gå på kompromis med smagen. Det, der ryger ud i andre køkkener, finder vej tilbage i vores produktion. Vi arbejder cirkulært med råvarerne på tværs af hele DGI Byen, så skræller, skaller og stilke bliver til nye retter, og det, vi ikke selv kan bruge, går til Mændenes Hjem.

Din rolle 

Du leder køkkenet i CPH Conference og har det fulde ansvar for driften, dit team og udviklingen af vores grønne madkoncept. Du refererer til vores Executive Head Chef Colin Campbell.

  • Du leder, rekrutterer og udvikler et køkkenteam, der leverer, også når det er presset.
  • Du udvikler kreative vegetariske retter til alt fra frokost efter opfyldningsprincippet til middage og specialarrangementer.
  • Du sikrer en ensartet høj kvalitet, uanset arrangementets størrelse.
  • Du planlægger vagter og bemanding og optimerer arbejdsgangene.
  • Du driver vores bæredygtige rutiner videre: madspild, cirkulær råvareudnyttelse, lokale råvarer og økologiandel.
  • Du bruger gæstefeedback og NPS aktivt og samarbejder med salg, booking og værter om at fortælle historien om maden.

Vi søger dig, der 

  • har solid erfaring som køkkenchef, gerne fra et vegetarisk eller plantebaseret køkken, og er vant til store arrangementer og buffeter
  • kan bygge et stærkt team og skabe et godt arbejdsmiljø
  • er initiativrig, ser selv, hvad der kan gøres bedre, og tager det første skridt
  • er nysgerrig og brænder for grøn gastronomi, økologi og cirkulær produktion
  • er struktureret og kan tilpasse menuer til diætkrav uden at miste overblikket
  • kommunikerer klart med både team, kolleger og kunder

Vi tilbyder 

Du får en lederrolle med stort ansvar og frihed til at forme et grønt koncept i et førende konferencecenter. Vi vil hellere have en køkkenchef, der tester og justerer, end en, der venter. Hos os vægtes trivsel og samarbejde højt, og du får konkurrencedygtig løn og fleksible arbejdstider.

Ansøgning 

Ansættelsesstart er januar 2027. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat. 

Har du spørgsmål eller brug for tilpasninger i ansøgnings-eller samtaleforløbet, kan du kontakte Steffen Salerni, Head of F&B and Guest Experience, på sts@dgibyen.dk 

Søg via “Ansøg her”-knappen. Vi behandler kun ansøgninger, der kommer den vej.

 

Om DGI Byen – altid i bevægelse

DGI Byen arbejder for at forbedre københavnernes sundhed og livskvalitet. Vi tror på, at bevægelse skaber fællesskab, samvær og sundhed, og at gode oplevelser kan inspirere til sunde vaner, ny energi og større livsglæde.
 

Som kollega i DGI Byen er du med til at gøre en forskel. Vi værner om stærke kollegaskaber, tager fælles ansvar og skaber plads til udvikling, kreativitet og nye idéer.
 

DGI Byen er et samlingspunkt for Københavns fritids- og sundhedsaktiviteter, kulturoplevelser, konferencer og meget mere. Her er vi altid i bevægelse – og vi lykkes bedst, når vi løfter i flok.
  

DGI Byen er en stor organisation med mange forskellige forretningsområder. Det giver gode muligheder for, at den rette person med den rette attitude kan udvikle sig og tage nye skridt inden for organisationen.

Ansøg her
Ansøg her

Kontaktinformation

DGI Byen
Tietgensgade 65
1704 København V

Steffen Salerni

Head of Food & Beverage and Guest Experience

People & Culture