IT supporter til Loomis Danmark i Taastrup

Brænder du for at gøre en forskel og har du mod på at yde professionel IT Support ude hos vores brugere, så er det måske dig, vi leder efter.

Du bliver en del af IT afdelingen, som består af en IT manager og tre dygtige og dedikerede IT specialister, der supportere en international koncern med vokseværk. Som IT supporter er du med til at sikre, at vores kollegaer i Danmark får den bedst mulige support, når de opretter supportsager via vores HelpDesk system eller ringer til os på HelpDesk telefonen. Du kommer til at løse supportsager både ude i organisationen og fra din plads blandt andet via TeamViewer.

Vi har en spændende portefølje af egneudviklede systemer, så du skal have lysten og evnen til at lære nyt, men også at omsætte det du har lært på TEC til praksis.

Om stillingen

Stillingen er en fuldtidsstilling med arbejdstid fra 08:00 til 16:00, fredag til kl. 15:30.  

Dine opgaver vil blandt andet indeholde:

  • Løsning af 1st line support sager
  • Fordeling af 2nd og 3rd level support sager
  • Installation af nye PC’ere samt opdatering af eksisterende via SCCM
  • Oprettelse, ændring og nedlæggelse af brugere i AD
  • Opsætning af arbejdspladser
  • Indkøb af mindre hardware

Om dig

Du har lyst til at være en del af et team, er lyttende og god til at kommunikere. Du brænder for at gøre en forskel for vores brugere og afprøve din teori i praksis. Du er udadvendt og nysgerrig, og bevæger dig ofte rundt i organisationen for at hjælpe dine kollegaer.

Du er proaktiv og struktureret. Du er nysgerrig og ønsker at være med til at optimere vores processer og vejledninger, så vi sammen finder på bedre løsninger, end dem vi har i dag. Du har mod på en hverdag i en afdeling, hvor vi har mange bolde i luften og det til tider går stærkt, men hvor der også er plads til humor og vi står sammen og hjælper hinanden med at komme i mål.

Det er en fordel, hvis du kender til MS Office, Exchange og gerne SharePoint, men ikke et krav.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et afvekslende job i en virksomhed i vækst, hvor to dage ikke er ens. Den rigtige kandidat vil få et spændende job med et godt arbejdsmiljø og gode kollegaer, samt løn og vilkår efter gældende regler med mulighed for sundhedsordning og medlemskab af vores personaleforening, der tilbyder forskellige sociale arrangementer.

Yderligere oplysninger

Ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte IT Manager Charlotte Bortolozzo på tlf. 6058 6282.

Arbejdsstedet er Taastrup.

Ansøgning

Vi skal modtage din ansøgning inkl. CV senest den 21. december 2018. Vi gør opmærksom på, at det kun vil være ansøgere, som benytter vores online system, der vil komme i betragtning til stillingen.

Da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, indkalder vi løbende kandidater til samtale. Vi opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.


Ansøgningsfrist: 21/12/2018


Søg nu


Om Loomis Danmark
Loomis Danmark A/S tilbyder sikre og effektive løsninger inden for værditransport og værdihåndtering til detailhandlen og til banker og sparekasser. Loomis Danmark er specialister i at beskytte, transportere, optælle og bankindsætte kontanter for kunderne. I Loomis Danmark er vi 420 medarbejdere.

Loomis Danmark er en del af en international koncern med 400 afdelingskontorer fordelt på mere end 22 lande i Europa, USA og Sydamerika. Vi bruger blandt andet vort internationale netværk til at få ideer og inspiration til sikre og effektive metoder, der kan bringe pengene "bedst og billigst" fra butikken eller filialen til bankkontoen.

Ansættelse i Loomis Danmark er bl.a. betinget af, at du ikke er registeret i RKI, og at du kan godkendes af politiet til ansættelse efter reglerne i lov om vagtvirksomhed.

 

I henhold til lovgivning om beskyttelse af persondata, beder vi dig venligst undlade personfølsomme oplysninger i din ansøgning.

Personfølsomme oplysninger er: Oplysninger om race, etnisk baggrund, religion, politisk overbevisning, fagforening, helbreds- og seksuelle forhold, biometriske og genetiske data, strafbare forhold og CPR nr.