Debitor ansvarlig til Loomis Danmark i Taastrup

Loomis Danmark er en del af en international koncern, som tilbyder sikre og effektive løsninger inden for værditransport og værdihåndtering til banker, sparekasser og detailhandlen.

Som Debitor ansvarlig har du hovedansvaret for fakturering og styring af vores tilgodehavender hos kunderne. Du vil indgå i et team på 5 medarbejdere, der løser alle regnskabs- og økonomiopgaver. Økonomiafdelingen indbefatter derudover også en afregningsfunktion på 4 medarbejdere. Stillingen refererer til Økonomichefen.

Primære arbejdsopgaver/ansvarsområde:

  • Koordinering af den månedlige faktureringsproces
  • Bogføring og udligning af indbetalinger fra debitorer
  • Afstemning af debitorer
  • Besvarelse af kundehenvendelser vedrørende fakturering
  • Rykning af debitorer og opfølgning herpå
  • Kontakt til inkassobureau
  • Kontrol af kundeoprettelser
  • Dokumentation af processer
  • Diverse afstemningsopgaver

Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er et krav, at du har dokumenteret erfaring med tilsvarende opgaver fra tidligere ansættelser.

Som person er du struktureret, selvstændig, effektiv og robust. Du er fleksibel og trives med en kombination af praktiske opgaver og opgaver, der går ud på at skabe overblik. Du er nysgerrig af natur, og du udforsker og opsøger løbende en større forståelse for forretningen, som du bruger til at videreudvikle processerne omkring fakturering og opfølgning. Du har en god integritet og kan kommunikere situationsbestemt. Du kan kommunikere med kunder på såvel dansk som engelsk.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et udfordrende job i en spændende virksomhed, med et godt arbejdsmiljø og gode kollegaer. Den rigtige kandidat vil få et interessant og selvstændigt job, hvor du vil få stor mulighed for, at sætte dit præg på dit arbejdsområde. Løn og vilkår afhænger af dine kvalifikationer.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Lars-Henrik Bjerregård på tlf. 5213 8610.

Arbejdsstedet er Taastrup.

Ansøgning
Vi skal modtage din ansøgning inkl. CV. senest den 31. januar 2019. Vi gør opmærksom på, at det kun vil være ansøgere, som benytter vores online system, der vil komme i betragtning til stillingerne.

Da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, indkalder vi løbende kandidater til samtale. Vi opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.


Ansøgningsfrist: 31/01/2019


Søg nu


Om Loomis Danmark
Loomis Danmark A/S tilbyder sikre og effektive løsninger inden for værditransport og værdihåndtering til detailhandlen og til banker og sparekasser. Loomis Danmark er specialister i at beskytte, transportere, optælle og bankindsætte kontanter for kunderne. I Loomis Danmark er vi ca. 400 medarbejdere.

Loomis Danmark er en del af en international koncern med 400 afdelingskontorer fordelt på mere end 22 lande i Europa, USA og Sydamerika. Vi bruger blandt andet vort internationale netværk til at få ideer og inspiration til sikre og effektive metoder, der kan bringe pengene "bedst og billigst" fra butikken eller filialen til bankkontoen.

Ansættelse i Loomis Danmark er bl.a. betinget af, at du ikke er registeret i RKI, og at du kan godkendes af politiet til ansættelse efter reglerne i lov om vagtvirksomhed.

 

I henhold til lovgivning om beskyttelse af persondata, beder vi dig venligst undlade personfølsomme oplysninger i din ansøgning.

Personfølsomme oplysninger er: Oplysninger om race, etnisk baggrund, religion, politisk overbevisning, fagforening, helbreds- og seksuelle forhold, biometriske og genetiske data, strafbare forhold og CPR nr.