Testspecialist

Vores Erhvervsafdeling er i vækst!

Vi ansætter derfor løbende nye testspecialister til vores Aarhusafdeling. De vigtigste opgaver, der skal løses, er udarbejdelse af testcases samt eksekvering af test. Arbejdsopgaverne vil desuden inkludere skriftlig dokumentation til kunder over de udførte test. Du vil i jobbet være med til at levere overlegen kvalitet i de softwareløsninger, vi arbejder med.

Dine faglige kompetencer

  • Du er enten erfaren testspecialist, eller også ønsker du at prøve kræfter med test. Relevant erfaring er en fordel.
  • Det er også en fordel, men ikke et krav, hvis du er certificeret indenfor test, fx ISTQB eller ISEB. 
  • Du skal være god til at sætte dig ind i kundernes systemer og værktøjer, herunder også i testmanagement-systemer.
  • Det falder dig helt naturligt at arbejde systematisk og struktureret med test
  • Det er tilfredsstillende for dig at finde fejl og afvigelser samt at se mønstre
  • Du er god til at fokusere på detaljer, uden at miste overblikket
  • Du formulerer dig flydende på dansk i skrift og tale, også så andre kan forstå det.
  • Du har gode engelskkundskaber i skrift og tale

Vores forventninger

  • Du falder godt ind i vores målgruppe, som er IT-konsulenter med en autismeprofil
  • Du er mødestabil og møder til aftalt tid
  • Du skal selv kunne komme til og fra arbejde
  • Du skal kunne arbejde min. 20 timer pr. uge
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt, men også kunne fungere i samarbejde i teams
  • Du skal kunne bede om hjælp, hvis du går i stå
  • Du har en stærk interesse for test og kvalitetssikring
  • Du arbejder vedholdende og er god til at fastholde koncentration og fokus på opgaven igennem arbejdsdagen.
  • Du trives med faste rutiner og struktur
  • Du trives bedst med at få daglig kompetent sparring med nærmeste leder og kollegaer til sikring af kvaliteten i opgaveløsningen på et kompetent højt niveau

Vi tilbyder

  • Vi arbejder i et uformelt miljø med en høj grad af struktur og faste rutiner
  • Vi prioriterer læring, sparring og kompetenceudvikling gennem det daglige arbejde samt kurser, videreuddannelse og certificeringer
  • Vi sidder på mindre kontorer som oftest med 2 - 4 personer med mulighed for individuelle hensyn 
  • Vi har kantine, hvor man kan købe morgenmad og frokost
  • Vi følger HK's gældende overenskomst

Hvis du synes, det lyder spændende at blive testspecialist hos os, så send straks din ansøgning - også selv om du ikke opfylder alle faglige kompetencer og forventninger.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Claus Riis Gravesen på tlf. 51 53 06 58 eller på mail crg@specialminds.dk.

Special Minds er en 100% selvfinansierende socialøkonomisk it-virksomhed med afdelinger i Aarhus, Kolding, Silkeborg samt Aalborg. Vi leverer it-ydelser til det private erhvervsliv samt udviklingsforløb til kommuner. Vil du vide mere om Special Minds, kan du gå ind på vores hjemmeside www.specialminds.dk.

Ansøg senest 29/03/2019


Søg nu