Financial Controller til NORTH Risk i Lyngby

Er du på udkig efter et spændende og alsidigt job som Financial Controller i en virksomhed på en fantastisk vækstrejse? Trives du godt i en dynamisk stilling, hvor du både skal være med til at løse driftsorienterede finansielle opgaver og agere sparringspartner? Så har du nu muligheden for at sætte dit præg på den spændende rejse.

 

Er du Norths nye Financial Controller

Med reference til Head of Finance søger vi en erfaren Financial Controller, der får ansvaret for måneds- og kvartalsrapporteringer og vil assistere med årsregnskaber for alle selskaberne både internt og eksternt, inkl. dialog med revisor.

Du vil blive en del af vores finansafdeling i NORTH, hvor du får ansvaret for rapporteringen til moderselskabet samt controlling af udvalgte selskaber. Dine kollegaer i teamet er fagligt stærke og klar til at samarbejde, og vi arbejder kontinuerligt på at forbedre og udvikle vores processer.

Du får meget selvstændigt ansvar, så vi forventer at du trives med at tage initiativ og styre dine egne opgaver. Du er nysgerrig, struktureret og analytisk og har en naturlig gennemslagskraft i mødet med interne og eksterne samarbejdspartnere. Endvidere er det også en stor fordel, hvis du har erfaring med at klargøre regnskaber til revision i form af bl.a. afstemningsmapper mm. 

Som person besidder du et godt drive og kan arbejde selvstændigt. Du har evnen til at arbejde analytisk, resultatorienteret samt indgå i samarbejder med dine kollegaer for at imødekomme deadlines.

Du har en relevant uddannelse indenfor økonomi, f.eks. HD-R / cand.merc. eller tilsvarende kombineret med erfaring fra lignende stilling eller revisionsvirksomhed. Du er superbruger i Excel.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Ledende i udarbejdelse af måneds- og kvartalsrapporter.
  • Tæt sparring med Head of Finance og de øvrige i afdelingen.
  • Sparringspartner for udvalgte selskaber.
  • Finansiel controlling af selskaber.
  • Deltagelse i udarbejdelse af årsregnskaber.
  • Forberedelse af revisionsmateriale og kommunikation med revisionen i Danmark samt medvirke til at sikre, at vi overholder alle lokale lovkrav.
  • Finansielle ad hoc-opgaver og -projekter for ledelsen.
  • Deltagelse i indberetninger til de offentlige myndigheder i Danmark, herunder moms, lønsumsafgift og statistik
  • Deltage i udvikling og forbedring af interne forretningsprocesser i koncernen.

 
 Vores forventninger til dig

Vi ser gerne, at du har min. 3 års erfaring fra en tilsvarende stilling og mindst lige så vigtigt er nysgerrig på at udvikle din faglighed yderligere.

Vi ønsker os konkret, at du er:

  • resultatorienteret og struktureret med ønske om høj kvalitet
  • proaktiv og god til at planlægge egne opgaver
  • analytisk stærk og skrap til excel
  • nytænkende med en innovativ tilgang til digitale løsninger
  • teamplayer med godt humør og evne til at se tingene fra forskellige perspektiver
  • en dygtig kommunikator på tværs af forretningen og fagområder
  • Evnen til at arbejde effektivt under pres og overholde stramme tidsfrister
  • uddannet HD-R / cand.merc eller tilsvarende
  • bekendt med forsikringsbranchen

 

Om at arbejde for NORTH

NORTH er en ung virksomhed, der er har samlet det bedste indenfor finansiel rådgivning. Vi er på en vækstrejse og stemningen er fuld af forventning samtidig med, at vi har dybe rødder i branchen. Vi er en god blanding af unge og erfarne medarbejdere, hvor flere har været beskæftiget med deres område i årtier. Som vores nye kollega, får du derfor god mulighed for sparring med nogle af de dygtigste på området. 

Vi tilbyder dig et spændende fast job i et dynamisk arbejdsmiljø, som er fagligt udfordrende, en høj grad af selvstændighed, mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider. Vi tilbyder attraktive personaleforhold, herunder en god pensionsordning, sundheds- og tandforsikring, frugt- og frokostordning, samt og andre fordelagtige personalegoder.

Stillingen er fuldtid med løn efter kvalifikationer.

 

Ansøgningsfrist og spørgsmål

Ansøgninger behandles løbende, hvorfor stillingen vil være åben, indtil den rette kandidat er fundet.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Christopher Iversen på 25 15 14 31.

Ansøg her

Kontakt Info

North Risk A/S
Nørgaardsvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Denmark Hovedstaden

Christopher Iversen

Head of Finance

2515 1431

En dansk risikoguide du kan stole på, uanset finansiel disciplin.


NORTH er et moderne og uvildigt rådgivningshus, der tager udgangspunkt i lige netop de behov og udfordringer, som vores kunder har. 


Med en bred vifte af kompetencer og fagligheder inden for forsikring, pension, financial procurement og realkredit, har vi værktøjerne til at lede kunden på ret kurs. 


Som et full-service finansielt rådgivningshus vil vi kunne levere samlet rådgivning, der sikrer kunden overblik fra en betroet, personlig og uvildig guide. Gennem 360-graders analyse af kundernes finansielle risici giver NORTH kunderne tryghed for, at de har de rette finansielle løsninger.