CRM Manager til spændende vækstvirksomhed

 

Er du på udkig efter et spændende og alsidigt job som CRM Manager i en virksomhed på en fantastisk vækstrejse? 

 

Bliv en del af NORTH – Danmarks første uvildige rådgivningshus inden for erhvervsforsikring, firmapension, financial procurement, og aktiv gældspleje af realkreditlån. Hos NORTH værdsætter vi et dynamisk arbejdsmiljø, hvor innovation, samarbejde og kontinuerlig læring er i højsædet. Som en integreret del af den internationale rådgivningsvirksomhed Howden, står vores team af 274 dedikerede medarbejdere i Danmark klar til at revolutionere finansiel rådgivning og skabe sikre rammer for virksomheders beslutninger gennem vores omfattende 360-graders risikovurderinger og avanceret digitalt værktøj.

 

Vi søger fagligt stærke kollegaer, der er drevet af at levere høj kvalitet og som ønsker at være en del af et firma, der tilbyder uvildig rådgivning til både private og offentlige virksomheder.

 

Er du god til optimering og har en databaseret tilgang?

Som CRM Manager vil du være eneansvarlig for at lede og udvikle vores CRM-strategi ved brug af HubSpot. Din primære opgave vil være at optimere vores CRM-system for at sikre effektiv styring af kundeinteraktioner, salgsprocesser og marketingkampagner i samarbejde med forretningsområderne, Salg og MarCom. Du vil spille en nøglerolle i at drive vores vækst. Endvidere vil du være med til at forbedre oplevelsen for kvalificerede emners vej til kundestatus samt nuværende kvalificerede kunders vej til en kunderelation i flere NORTH forretningsområder.

 

Dine hovedopgaver

  • Implementere, konfigurere og vedligeholde Hubspot CRM for at understøtte vores salgs- og marketingaktiviteter.
  • Sikre dataintegritet og løbende forbedre datakvalitet.
  • Importere og eksportere data via Excel.
  • Udvikle og implementere CRM-strategier, der øger kundetilfredshed og -loyalitet.
  • Arbejde tæt sammen med hele forretningen samt salgs- og marketingteams for at sikre en ensartet og effektiv brug af CRM-systemet.
  • Overvåge og analysere CRM-data for at identificere trends og muligheder for forbedring.
  • Uddanne og supportere dine kollegaer i hele organisationen i brugen af Hubspot CRM.
  • Samarbejde med IT om integration og alignment med øvrige systemer.

 

En fordel hvis du både er god til at skabe relationer og er analytisk

Stillingen er især noget for dig, der har stærke analytiske evner og erfaring med dataanalyse og dyb forståelse af CRM-processer og best-practice. Det er også vigtigt, at du har fremragende kommunikations- og præsentationsevner og har erfaring med projektledelse og tværfunktionelt samarbejde. Vi forventer, at du er resultatorienteret og struktureret med ønske om høj kvalitet, er proaktiv og god til at planlægge egne opgaver og er nytænkende med en innovativ tilgang til digitale løsninger. 

 

Vi forventer desuden, at du har en Bachelorgrad i Marketing, IT, Business eller et relateret felt og har minimum 1 års erfaring med CRM, fortrinsvis med Hubspot. Du taler og skriver både dansk og engelsk samt kan arbejde med Excel på højt niveau. 

 

Vi har fokus på trivsel og samarbejde

NORTH er en ung virksomhed, der har samlet det bedste indenfor finansiel rådgivning. Vi er på en vækstrejse, og stemningen er fuld af forventning samtidig med, at vi har dybe rødder i branchen. 

 

Vi er en god blanding af unge og erfarne medarbejdere, hvor flere har været beskæftiget med deres område i årtier. Som vores nye kollega, får du derfor god mulighed for sparring med nogle af de dygtigste på området. 

 

Vi tilbyder dig et spændende fast job i et dynamisk arbejdsmiljø, som er fagligt udfordrende, en høj grad af selvstændighed, mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider. Vi tilbyder attraktive personaleforhold, herunder en god pensionsordning, sundheds- og tandforsikring samt andre fordelagtige personalegoder.

 

Stillingen er fuldtid. 

 

Ansøgningsfrist og spørgsmål 

Ansøgninger behandles løbende, hvorfor stillingen vil være åben, indtil den rette kandidat er fundet. 

 

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Niels Ole Sloth på 28 11 20 31

 

 

Ansøg her

Kontakt Info

North Risk A/S
Nørgaardsvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Denmark Hovedstaden

Niels Ole Sloth

Direktør Salg og Innovation

28112031

En dansk risikoguide du kan stole på, uanset finansiel disciplin.


NORTH er et moderne og uvildigt rådgivningshus, der tager udgangspunkt i lige netop de behov og udfordringer, som vores kunder har. 


Med en bred vifte af kompetencer og fagligheder inden for forsikring, pension, financial procurement og realkredit, har vi værktøjerne til at lede kunden på ret kurs. 


Som et full-service finansielt rådgivningshus vil vi kunne levere samlet rådgivning, der sikrer kunden overblik fra en betroet, personlig og uvildig guide. Gennem 360-graders analyse af kundernes finansielle risici giver NORTH kunderne tryghed for, at de har de rette finansielle løsninger.