Digital Platform Specialist til Howden Forsikringsagentur, Risskov, Odense eller Kgs. Lyngby


Vil du være med til at udvikle og drive en ny digital platform i et internationalt set-up? Har du flair for excel, teknisk snilde og lyst til at arbejde med dataintegration og være i dialog med internationale samarbejdspartnere? Så har vi en spændende rolle til dig i Howden Forsikringsagentur.

Howden Danmark er en ung og ambitiøs virksomhed, som samler det bedste inden for finansiel rådgivning og forsikring. Vi er midt i en vækstrejse med stor energi og har samtidig stærke rødder i branchen. I Danmark er vi ca. 400 kollegaer, og globalt tæller Howden mere end 20.000 medarbejdere.

Howden Forsikringsagentur (HFA) er et velfungerende og professionelt Forsikringsagentur. Vi administrerer og sælger rammeaftaler for såvel danske som udenlandske forsikringsselskaber. Vores team består af en god blanding af erfarne og unge medarbejdere, hvor flere har arbejdet i branchen i mange år. Howden Forsikringsagentur (HFA) har for nylig tilkøbt en ny online platform, som skal udvikles og integreres i vores forretning. Vi søger derfor en teknisk profil, der har lyst til at spille en nøglerolle i dette projekt – og som trives med både detaljer og helhed.

 

Brænder du for struktur, data og digitale løsninger?

Som vores nye Digital Platform Specialist bliver du ansvarlig for at sikre, at vores nye online platform udvikles, vedligeholdes og på sigt integreres med øvrige systemer. Du vil arbejde tæt sammen med kollegaer på tværs af organisationen samt med vores udenlandske leverandør.

Dine primære opgaver vil være:

  • Vedligeholde og strukturere data i Excel og platformens opsætning
  • Udvikle og teste i JSON-format
  • Optimere brugeroplevelsen og sikre korrekt opsætning af platformens funktionaliteter
  • Sikre tæt koordinering og klar kommunikation med vores internationale leverandør
  • Samarbejde med interne teams om udvikling og tilpasning af løsningen

Du vil få arbejdssted på et af vores nyindrettede kontorer i Risskov, Odense eller Kgs. Lyngby – og der vil være mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet i hverdagen. I en opstartsperiode, vil der være behov for, at du kommer på vores kontor i Sunds. 

 

Din profil

Vi forestiller os, at du har en solid teknisk forståelse og trives i krydsfeltet mellem data, forretning og teknologi. Du har erfaring med Excel på avanceret niveau, og kendskab til JSON er en klar fordel. Måske har du arbejdet med digitale platforme, systemintegration eller datamodellering tidligere.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Er nysgerrig og har lyst til at lære nye systemer at kende
  • Har gode kommunikationsevner – både på dansk og engelsk
  • Er komfortabel i dialog med tekniske leverandører og forstår at omsætte forretningsbehov til tekniske løsninger
  • Trives i et miljø med højt tempo, forandringer og samarbejde på tværs

 

Vi tilbyder

Et spændende fast job i et fagligt stærkt og dynamisk arbejdsmiljø. Du får stor frihed til at forme dine egne opgaver og mulighed for at præge udviklingen af en ny platform i Howden. Du bliver en del af en organisation, hvor vi vægter faglighed, samarbejde og godt kollegaskab højt.

Vi tilbyder attraktive personaleforhold, herunder en god pensionsordning, sundheds- og tandforsikring samt fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

 

Vil du vide mere?

Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt. Stillingen er åben, indtil vi har fundet den rette. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Head of system Development, Thomas Guldbrøn på e-mail thomas.guldbroen@howdendanmark.dk

 

Ansøg her

Kontakt Info

Howden Forsikringsagentur
Mosevej 5B, 4. sal
8240 Risskov
Denmark Midtjylland

Howden Forsikringsagentur, er et agentur i det danske rådgivningshus Howden Danmark. Vi leverer kompetent rådgivning til små og mellemstore virksomheder omkring Erhvervsforsikring.


Vi har i Howden Forsikringsagentur specialiseret os i forskellige brancheaftaler. Brancheaftaler er for større grupper af ensartede virksomhedstyper og indtegning i en sådan aftale, sikrer optimal dækning til en attraktiv pris, da aftalerne har stor volumen og dermed er attraktive for ethvert forsikringsselskab at være risikobærer på.

Vi har i vores brancheaftaler et stort og gennemprøvet kendskab til virksomhedernes forsikringsproblematikker og dermed også et meget indgående kendskab til skadebehandling på disse brancher. Det sikrer optimal rådgivning, når skaden er sket.