Tre studentermedhjælpere søges til kunde- og mæglerservice i Aarhus

Er du studerende og søger et spændende og udviklende job ved siden af studierne? Brænder du for administrative opgaver, og vil du have erfaring inden for forsikringsbranchen? Så har vi plads til dig hos Howden Danmark i vores kunde- og mæglerserviceteam i Aarhus.


Om os

Howden Danmark er et dynamisk og professionelt rådgivningshus med ca. 400 medarbejdere fordelt på flere kontorer i Danmark. Howden Forsikringsagentur administrerer og sælger forsikringsaftaler for både danske og udenlandske forsikringsselskaber, og er kendt for vores stærke fællesskab, engagement og fokus på god kundeservice. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, lærer af hinanden og har det sjovt sammen. Vi sidder snart i nye, moderne lokaler på Mosevej i Risskov.


Om stillingen
Vi søger tre dygtige studentermedhjælpere, som kan hjælpe vores kunde- og mæglerserviceteam med vigtige administrative opgaver i en travl hverdag. Dine primære opgaver bliver:

  • Behandling af fuldmagter og håndtering af skadehistorik for vores kunder.
  • Diverse administrative opgaver i forbindelse med årsfornyelse af forsikringsaftaler for vores erhvervskunder.
  • Understøtte teamet med at sikre, at alle processer forløber effektivt og korrekt.

Din profil
 Vi forestiller os, at du:

  • Er studerende, gerne inden for økonomi, jura, forsikring eller lignende.
  • Har god ordenssans og kan arbejde struktureret og selvstændigt.
  • Er serviceminded og trives med at kommunikere både internt og eksternt.
  • Har flair for IT og er hurtig til at lære nye systemer.
  • Kan bevare overblikket i perioder med travlhed.

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig studentermedhjælperstilling i en professionel og udviklingsorienteret virksomhed.
  • Mulighed for at få værdifuld erfaring inden for forsikring og administration.
  • Et stærkt socialt fællesskab med engagerede kolleger.
  • Fleksible arbejdstider, der passer til dit studie.

Ansøgning

Vi behandler ansøgninger løbende, og stillingerne besættes, når de rette kandidater er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Customer Success Director Kate Steenfeldt på e-mail: kate.steenfeldt@howdendanmark.dk eller mobiltlf: 29 38 57 01 Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Ansøg her

Kontakt Info

Howden Forsikringsagentur
Mosevej 5B, 4. sal
8240 Risskov
Denmark Midtjylland

Howden Forsikringsagentur, er et agentur i det danske rådgivningshus Howden Danmark. Vi leverer kompetent rådgivning til små og mellemstore virksomheder omkring Erhvervsforsikring.


Vi har i Howden Forsikringsagentur specialiseret os i forskellige brancheaftaler. Brancheaftaler er for større grupper af ensartede virksomhedstyper og indtegning i en sådan aftale, sikrer optimal dækning til en attraktiv pris, da aftalerne har stor volumen og dermed er attraktive for ethvert forsikringsselskab at være risikobærer på.

Vi har i vores brancheaftaler et stort og gennemprøvet kendskab til virksomhedernes forsikringsproblematikker og dermed også et meget indgående kendskab til skadebehandling på disse brancher. Det sikrer optimal rådgivning, når skaden er sket.