VKAREN.DK-REKRUTTERING søger en Snedker/Maskinsnedker til fast stilling aften eller nat ved Elektro-Isola i Vejle
Er dine hænder skruet godt på, og motiveres du af at levere produkter af høj kvalitet i teamwork med dine kolleger? Så er det måske dig vi søger til teamet hos Elektro-Isola A/S.
Jobbet
Som Snedker/Maskinsnedker bliver du en del af et godt fleksibelt team, som tager sig af forskellige alsidige opgaver, før og efter at emnerne bearbejdes i CNC-afdelingerne.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Din baggrund
Du har en relevant håndværksmæssig baggrund, eller har opnået lignende kompetencer. Det vigtigste er, at du har arbejdet med måleværktøj, har tegningsforståelse og kan arbejde rutineret med industrimaskiner og tekniske tegninger. Du er engageret, lærevillig og kan arbejde selvstændigt. Du er motiveret for at lære at køre nye produkter og maskiner, og er med til at sikre stor fleksibilitet i afdelingen. Har du truckcertifikat, er det en fordel.
Din profil
Du er teknisk velfunderet og har erfaring med at arbejde med manuelle maskiner fra en lignende stilling eller som maskinsnedker. Da du arbejder på et skift i et mindre team, er det vigtigt, at du er vedholdende i dit arbejde, følger standard processer, tager ansvar for egne opgaver, naturligt hjælper dine kolleger, har øje for detaljer, god ordenssans og ikke går på kompromis med kvaliteten i dit arbejde. Igennem dit engagement bidrager du til at vi har en sikker arbejdsplads og løbende forbedrer vores processer.
Vi tilbyder
Et spændende job i en international virksomhed med dygtige kollegaer og en stærk teamspirit. Elektro-Isola A/S gennemgår en spændende vækstrejse, som du nu har mulighed for at præge og blive en del af. Vi arbejder med lean for at gøre vores processer lettere og arbejdet stabilt og forudsigeligt, så vi kan servicere vores kunder med produkter i rette kvalitet og dokumentation til rette tid.
Virksomheden er velrenommeret og kendt for at passe godt på sine medarbejdere, hvilket bl.a. kommer til udtryk i, at over 40 personer har holdt 40-års jubilæum i virksomheden.
Der er tale om en fuldtidsstilling på aften- eller nathold:
Aftenhold: mandag-torsdag kl. 14:15 -22:30, samt 11 fredagsvagter om året 11:40-22:00
Eller:
Nathold: mandag-torsdag kl. 22:15-06:15, samt 15 søndagsvagter om året 19:55-06:15
Der tilbydes attraktiv løn efter kvalifikationer, samt pension, fritvalg og sundhedssikring. Der vil være grundig oplæring på daghold inden overflytning til aften- eller nathold.
Virksomheden
Elektro-Isola A/S er en familievirksomhed stiftet i 1921. Virksomheden er kendt for sin høje kvalitet af innovative kompositmaterialer, der bruges verden over i fx rumfarts- og medicinalindustrien. Som global leverandør tager Elektro-Isola A/S ansvar for FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling med særlig fokus på verdensmål 8 og 12, der relaterer sig til henholdsvis anstændige jobs og økonomisk vækst, samt ansvarligt forbrug og produktion.
Produkterne kendetegnes ved en optimal kombination af elektriske, termiske og mekaniske egenskaber, hvilket gør komponenterne velegnede som konstruktionsmaterialer i fx vindmøller, transformatorer, hospitalsscannere og andre højteknologiske funktioner i det globale samfund.
Elektro-Isola A/S er både kvalitetscertificeret efter ISO 9001-standarden samt miljøcertificeret efter ISO 14001-standarden. Virksomheden fejrede 100-års jubilæum i 2021 ved at tilslutte sig Science Based Targets, og derved forpligte sig til at nedbringe deres CO2-udledning med 50% i perioden 2018-2030.
Se mere om virksomheden på www.elektro-isola.dk
Ansøgning
Matcher ovenstående dine kvalifikationer, og brænder du for at blive en del af teamet, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via linket 'Ansøg her'. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Michael Bielefeldt på tlf. 70 20 15 12 alle hverdage.
Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.
VKAREN.DK-REKRUTTERING
Lerchesgade 31
5000 Odense C
Denmark Syddanmark
Michael Bielefeldt
Rekrutteringskonsulent
70201512
Elektro-Isola A/S
Grønlandsvej 197
7100 Vejle
Denmark Midtjylland
Elektro-Isola A/S har siden 1921 specialiseret sig i fremstilling og bearbejdning af kompositmaterialer. Komponenterne anvendes bl.a. i hospitalsscannere, vindmøller, luft- og rumfartsindustrien samt andre højteknologiske funktioner i det globale samfund.
Læs mere om virksomheden på www.elektro-isola.dk