Studentermedhjælper til compliance og databeskyttelse, Kgs. Lyngby

Ved du lidt om GDPR, vil du vide mere? Vil du prøve kræfter med den rigtige verden? Vil du være med til skabe forandring? Kan du operere i en organisation, der er i udvikling? En organisation, der i 2021 var 1 person – og nu er over 600 medarbejdere i Danmark. En international organisation med 22.000+ ansatte. 

Vil du være med til at bygge et ressort op? Kan du være i krydsfeltet mellem jura, IT, compliance og forretning? Kan du klare til en stejl læringskurve og en omskiftelig hverdag? Kan du hjælpe med at sætte retning og træffe svære valg? Kan du, og tør du? Så er dette studentermedhjælperjob måske noget for dig? 

 

Hvem er vi?

Vi er den eneste aktør i Danmark, som kan levere helhedsorienteret rådgivning inden for forsikring, pension, sundhed, financial advisory samt realkreditfinansiering. Howden Danmark fokuserer på at hjælpe kunderne med deres udfordringer og muligheder i et stadig mere komplekst finansielt univers.

Howden Danmark kombinerer nytænkning med solid brancheviden. Vi er ikke bare en virksomhed – vi er en ung, energisk og ambitiøs aktør på markedet, der er i konstant vækst. Som ny kollega får du en unik mulighed for at kickstarte din karriere og forme din egen fremtid i en hurtigt voksende virksomhed. 

 

Opgaverne

Dine opgaver vil blandt andet omfatte bistand til udarbejdelse og ajourføring af fortegnelser og oplysningsskrivelser samt udarbejdelse af retningslinjer og vejledninger. Derudover vil det være:

  • håndtering af registreredes rettigheder. 
  • håndtering af brud på persondatasikkerheden. 
  • KYC og AML. 
  • gennemgang af og håndtering af databehandler - herunder tilsyn med databehandlere. 
  • bevarelse og udarbejdelse af materiale til høringer. 
  • udarbejdelse af årshjul.

 

Vi forventer, at du:

  • studerer en relevant uddannelse for eksempel jura.
  • kan håndtere forskelligartede opgaver.
  • har stærke kommunikative evner både mundtligt og skriftligt.
  • arbejder systematisk og målrettet.

 

Vi tilbyder

Et spændende og udfordrende arbejdsmiljø, hvor du vil få stor indflydelse og ansvar. Du vil komme til at arbejde selvstændigt i tæt dialog med din nærmeste leder. Vi har frugt-og frokostordning. Vi afholder fredagsbarer en gang om måneden, spiller padel og afholder et par større arrangementer for medarbejderne hvert året. 

Derudover vil du få mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer samt få fleksible arbejdstider tilpasset dit studie. Arbejdstiden vil gennemsnitligt være 10-15 timer om ugen.

Du arbejder ud fra vores kontor i Kgs. Lyngby, men vi er fleksible, så finder vi den helt rigtige kandidat, kan vedkommende arbejde ud fra nogle af vores andre lokationer i Danmark. Vi har kontor i Aalborg, Århus, Esbjerg og Odense udover Kgs. Lyngby.

 

Ansøgning

Hvis du synes, at stillingen lyder spændende så send en motiveret ansøgning og begrund, hvorfor du skal med på rejsen. Send ansøgningen og dit CV hurtigst muligt.  Der afholdes samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig. Henvendelser vedrørende stillingen kan rettes til Compliance Officer Emil Studsholt Nikolajsen på telefon 81807571.

 

Ansøg her

Kontakt Info

Howden Danmark
Nørgaardsvej 30
2800 Kgs. Lyngby
Denmark Hovedstaden

Emil Studsholt Nikolajsen