Erfaren skadebehandler søges til Propertyteamet i Kgs. Lyngby

 

Har du erfaring med behandling af propertyskader – og brænder du for at gøre en forskel for både kunder og skadelidte? Hos Howden Danmark søger vi en dedikeret og engageret skadebehandler til vores propertyteam i Lyngby. Her bliver du en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi hver dag arbejder for at levere kompetent og nærværende skadebehandling.

 

Om stillingen

Vi søger en skadebehandler med solid erfaring inden for property skadebehandling. I rollen kommer du til at arbejde med skaderådgivning, men primært med konkret behandling af skader på tværs af vores kundetyper – fra selvforsikrede enheder til forsikringsselskaber. Du vil også skulle navigere på tværs af systemer og processer, hvor du bidrager til at sikre en sammenhængende og effektiv skadebehandling på tværs af organisationen.

 

Din vigtigste opgave bliver at sikre en professionel, effektiv og tryg skadebehandling for alle involverede parter. Du får en central rolle i et dedikeret team, hvor høj kvalitet og stærkt samarbejde er i fokus – og hvor du som erfaren kollega også forventes at bidrage som sparringspartner og mentor for mindre erfarne teammedlemmer.

 

Dine arbejdsopgaver

  • Håndtere og behandle propertyskader – fra anmeldelse til afslutning.
  • Rådgive og vejlede kunder gennem hele skadeforløbet.
  • Sikre korrekt erstatning og gennemgå eventuelle afvisninger ift. Forsikringsvilkår.
  • Forklare og kommunikere komplekse forsikringsbetingelser på en forståelig måde.
  • Arbejde på tværs af systemer og sikre en helhedsorienteret tilgang.
  • Samarbejde tæt med både interne kollegaer, skadespecialister og mæglere.
  • Bidrage til videndeling og mentoring internt i teamet.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med behandling af propertyskader, f.eks.fra et forsikringsselskab eller en skadeafdeling.
  • trives i en rolle med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde.
  • har gode kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt.
  • har forståelse for kundebehov og sætter en ære i god kundeservice.
  • er kvalitetsbevidst, struktureret og imødekommende.
  • har lyst til at dele ud af din erfaring og støtte op om teamets faglige udvikling.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende job i et dynamisk arbejdsmiljø med plads til indflydelse og udvikling. Du vil opleve et stærkt kollegialt fællesskab, hvor videndeling, samarbejde og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Derudover får du mulighed for at indtage en central rolle i teamets udvikling og mentorarbejde. Der er gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling, og vi har attraktive personaleforhold, herunder god pensionsordning, sundheds- og tandforsikring, frugt- og frokostordning samt andre fordelagtige personalegoder. Det er en fast fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer.

 

Sådan søger du

Lyder stillingen som noget for dig? Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat, så send din ansøgning hurtigst muligt.

 

Yderligere information:

For yderligere information om stillingen, kontakt enten Head of Claims, Fie Ravnild

E-mail: fie.ravnild@howdendanmark.dk eller på telefon: 31111636 eller Skadespecialist & Teamlead for Ejendomsskader, Mette Larsen E-mail: mette.larsen@howdendanmark.dk

Telefon: 33557765.

Ansøg her

Kontakt Info

Howden Health & Safety
Nørgaardsvej 30
Kgs. Lyngby 2800
Denmark Hovedstaden

En dansk risikoguide du kan stole på, uanset finansiel disciplin.


Howden Danmark er et moderne og uvildigt rådgivningshus, der tager udgangspunkt i lige netop de behov og udfordringer, som vores kunder har. 


Med en bred vifte af kompetencer og fagligheder inden for forsikring, forebyggelse og sundhed, pension, financial procurement og realkredit, har vi værktøjerne til at lede kunden på ret kurs. 


Som et full-service finansielt rådgivningshus vil vi kunne levere samlet rådgivning, der sikrer kunden overblik fra en betroet, personlig og uvildig guide. Gennem 360-graders analyse af kundernes finansielle risici giver Howden kunderne tryghed for, at de har de rette finansielle løsninger.