Velkommen til ILLUM, hvor mode, beauty og livsstil mødes i hjertet af København. I et af byens mest ikoniske varehuse samles danske og internationale brands med passionerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe kundeoplevelser i verdensklasse.
Vi søger nu energiske og dygtige Sales Advisors og Make-up Artists til Charlotte Tilbury i vores Beauty Hall.
Vi ansætter til flere stillinger: 7,5 timer, 20 timer og fuldtid.
Brænder du for make-up, salg og for at gøre en forskel for hver eneste kunde, du møder? Så er dette måske dit næste job.
Som Sales Advisor og Make-up Artist for Charlotte Tilbury bliver du en del af et inspirerende og resultatorienteret beautyteam på salgsarealet. Du hjælper kunder med at opdage produkter, udfører make-up services og skaber personlige oplevelser, der får kunderne til at føle sig set, inspireret og godt tilpas.
Du vil også hjælpe med at booke kunder til services, masterclasses og andre aktiviteter, så counteren altid er fuld af liv, og alle kunder får den unikke Charlotte Tilbury-oplevelse.
Du vil være tilknyttet Charlotte Tilbury-counteren i ILLUM Beauty Hall i stueetagen.
Om du har arbejdet med make-up i ét år eller mange år, er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at du brænder for brandet, elsker salg og ønsker at skabe mindeværdige kundeoplevelser.
En spændende stilling i et eksklusivt og dynamisk beautymiljø, hvor du kan udvikle både dine kunstneriske evner, dine salgskompetencer og din personlige profil.
Som en del af Charlotte Tilbury hos ILLUM bliver du en del af et passioneret team med høje ambitioner, stærk brandtræning og et fælles fokus på at skabe exceptionelle kundeoplevelser.
Du får mulighed for løbende udvikling og træning gennem Charlotte Tilbury samt mulighed for at deltage i events, services, masterclasses og interne aktiviteter.
ILLUM er ejet af Central Group i Thailand, som med en omsætning på mere end 13 milliarder EUR ejer over 120 varehuse, herunder Selfridges, KaDeWe, Rinascente, Globus, De Bijenkorf, Brown Thomas og Arnotts i Europa.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sales Manager Bettina Randers Jensen på Bettina.jensen@illum.dk.
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.
Hos ILLUM bliver du en del af et større fællesskab, hvor kundeservice, passion og kvalitet går hånd i hånd. Du får mulighed for at skabe gode oplevelser for kunderne, udvikle dine kompetencer og bidrage til et team, hvor samarbejde og engagement gør en forskel hver dag. Her er du med til at forme en kultur, der inspirerer, udfordrer og løfter hinanden – til gavn for både kunder og kolleger.
BEAUTY HALL
Østergade 52
1100 København K
Danmark Hovedstaden
ILLUM blev etablereret i 1891 af grosser A.C ILLUM og har siden da stået for det ypperste inden for mode, design og service. Læs mere om ILLUM her.