Complianceansvarlig til Sparekassen Thy

Vil du være med til at sikre, at god praksis, høj faglighed og sund fornuft går hånd i hånd?

I Sparekassen Thy søger vi en complianceansvarlig, der motiveres af at omsætte lovgivning og regulatoriske krav til konkret værdi for organisationen. Du bliver en central sparringspartner for både ledelse og forretning og får en vigtig rolle i at understøtte, at vi fortsat driver en ansvarlig, sikker og veldrevet sparekasse, men at vi også forfølger vores strategi om at udvikle sparekassen.


Du får et selvstændigt ansvarsområde med stor indflydelse på dit arbejde og mulighed for at sætte dit faglige præg på udviklingen af compliancefunktionen, som endvidere består af en deltids compliancemedarbejder, hvorfor der også vil være et personaleansvar.

Hos os bliver du en del af en organisation med korte beslutningsveje, stærke relationer og en kultur præget af tillid, samarbejde og høj faglighed.


Om jobbet

Som complianceansvarlig har du ansvaret for at overvåge og understøtte sparekassens efterlevelse af gældende lovgivning, regler og interne politikker. Samtidig bliver du en vigtig sparringspartner for ledelse og forretning og bidrager til, at compliance tænkes naturligt ind i sparekassens udvikling.


Dine væsentligste opgaver bliver at:

  • identificere og vurdere compliancerisici
  • gennemføre compliancekontroller og følge op på anbefalinger
  • rådgive ledelse og forretning om complianceforhold
  • bidrage til implementering af ny lovgivning og regulatoriske krav
  • udarbejde rapportering til direktion og bestyrelse
  • bidrage til udvikling af interne processer, politikker og instrukser
  • understøtte en stærk compliancekultur i hele organisationen.

Du får en bred kontaktflade og bliver en vigtig sparringspartner, når nye initiativer, produkter og arbejdsgange skal vurderes i et complianceperspektiv.

Vi ser samtidig et stort potentiale i digitale løsninger og AI som understøttelse af compliancearbejdet og forventer, at du er nysgerrig på nye muligheder for at skabe værdi, kvalitet og effektivitet i compliancefunktionen.

 

 

Hvem er du?

Du har en stærk faglighed og en analytisk og struktureret tilgang til dit arbejde. Samtidig forstår du, at compliance skaber størst værdi, når regler og krav omsættes til løsninger, der fungerer i praksis og giver mening for forretningen.


Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med compliance inden for den finansielle sektor og et godt kendskab til finansiel regulering og governance
  • arbejder selvstændigt, tager ansvar og formår at prioritere i en hverdag med mange forskellige interessenter
  • kommunikerer klart og tillidsvækkende og kan gøre komplekse problemstillinger forståelige
  • tør udfordre konstruktivt og samtidig er god til at skabe relationer og samarbejde
  • er positiv, engageret og nysgerrig på både mennesker, forretning og nye muligheder
  • bidrager aktivt til fællesskabet og møder kolleger med god energi, et glimt i øjet og gerne en god portion humor
  • har lyst til løbende at udvikle både dig selv og compliancefunktionen.

Du kan have en juridisk, økonomisk eller anden relevant uddannelsesbaggrund. Det afgørende for os er din faglighed, dømmekraft og evne til at få compliance og forretning til at spille godt sammen.


Derfor skal du vælge Sparekassen Thy

I Sparekassen Thy bliver du en del af en arbejdsplads, hvor mennesker, faglighed og fællesskab vægtes højt.


Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt job med stort ansvar og indflydelse
  • En central rolle med tæt samarbejde til direktion og bestyrelse
  • Et stærkt fagligt miljø med mulighed for sparring og udvikling
  • Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling
  • En kultur præget af tillid, samarbejde og ordentlighed
  • Attraktive ansættelsesvilkår og personalegoder
  • Stærke samarbejdsrelationer  

Stillingen er på fuld tid og med arbejdssted på vores hovedkontor i Thisted. Sparekassen Thy er en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde efter aftale. 


Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Ole Beith på 40455120 eller HR-direktør Hanne Bro Odde på 40387731. 


Vi kalder løbende ind til samtaler og lukker stillingen, når rette kandidat er fundet.


Vi glæder os til at høre fra dig.

Send ansøgning

Ansøgningsfrist


Kontaktoplysninger
Sparekassen Thy
Store Torv 1
7700 Thisted

Hanne Bro Odde
HR-direktør
+45 9919 5063
hbo@sparthy.dk