Elev i BabySam 2019, Herning

Drømmer du om at bruge dine evner til at skabe en karriere i en af de mest spændende brancher?

Vil du være en del af et veletableret koncept som lige nu er i fantastisk udvikling?
Kan du skabe resultater, og er du klar til en hverdag hvor det går rigtig stærkt, og god kundeservice er omdrejningspunktet?

Vi leder efter ambitiøse elever som gerne vil bruge deres evner indenfor købmandsskab til at fortsætte den gode udvikling vi har i BabySam. Du elsker at sælge og du brænder for at skabe gode kundeoplevelser hver eneste dag.

Vi sørger for, at du får en god uddannelse i en spændende branche med en masse udviklingsmuligheder. Karrierevejen er klar, hvis du har evnerne og ambitionerne, så har vi også mulighederne til dig. Som elev i BabySam, vil du få en god uddannelse som åbner døre for dig når du er færdig.

Dig?
• Du har stor selvstændighed, gå-på-mod og er ikke bange for at tage fat.
• Du har forståelse for godt købmandskab og leverer altid den gode kundeservice.
• Du gør ikke tingene halvt, men følger dem til dørs så resultaterne kommer.
• Du synes det personlige salg er spændende og du vil gerne gøre en forskel for dine kunder.
• Du er ikke bange for at fortælle om dine gode ideer og går forrest når de skal føres ud i livet.

Elev i BabySam 
Som elev i BabySam bliver du en del af et ambitiøst team som hver eneste dag arbejder for at levere den absolut bedste kundeoplevelse i butikken. Vi er alle super engagerede og arbejder sammen på tværs af organisationen for skabe endnu mere succes i BabySam. 

Vi tilbyder dig et fastlagt uddannelsesforløb hvor du kommer på fire skoleophold på Handelsfagskolen i Odder. Her er uddannelsen tilrettelagt således, at du lærer alt om Kapitalkædedrift, vores koncept og selvfølgelig bliver ekspert i alle vores produkter.

Vi er meget ambitiøse med vores elever og vi har en forventning om, at størstedelen har lyst til at fortsætte i kæden efter de er udlært.
Her er der mulighed for at videreudvikle dig, så du kan blive Souschef og på sigt, Butikschef i en af vores butikker. En ting er sikkert, hvis du har ambitionerne, så har vi også en plads til dig. 


Søg som elev i BabySam

Vi vil meget gerne høre fra dig hvis du har lyst til at tage dine første skridt i BabySam. 


Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Opstart: 1 august 2019

Ugentlig arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: BabySam Herning, Absalonsvej 6B, 7400 Herning

Har du spørgsmål til stillingen? Så kontakt BabySam HR på 43300423


Apply now




BabySam er Danmarks største og mest innovative kæde for babyudstyr med et landsdækkende netværk på 33 detailbutikker, samt institutionssalg og webshop.  Vi vil være Nordens største og bedste, når det gælder de mindste. Derfor understøtter BabySam udvikling og sikkerhed gennem salg af kvalitetsprodukter og rådgivning. Med mere end 45 års erfaring i rådgivning af babyudstyr, ønsker vi at gøre det nemt for vores kunder at træffe trygge valg, og derfor står vores rådgivere altid klar med den nyeste viden og vejledning.



►Retur til BabySams jobside