Ambitiøs erhvervsrådgiver til Viborg

Kan du være den bedste samarbejdspartner for eksisterende og nye erhvervskunder i og omkring Viborg? Er du udadvendt, proaktiv og ikke bange for at gribe knoglen?

Vi søger en dygtig kollega til Sparekassen Thys afdeling i Viborg.

Om jobbet og afdelingen

Du bliver en del af en velfungerende afdeling på 6 medarbejdere, hvor samarbejde, højt humør og energi er en naturlighed. Vores afdeling er Sparekassen Thys nyeste filial og spydspids ift. indretning og design. Som team har vi stærke finansielle kompetencer. Her er plads til ambitioner, udvikling personligt og fagligt. 

Vi oplever stor fremgang og får mange nye kunder. Din portefølje består af en kombination af små og mellemstore erhvervskunder. Men porteføljen er under opbygning, så der er masser af potentiale dels i din eksisterende portefølje og dels i området.

Dine primære opgaver bliver:

  • ansvar for udvikling og vedligehold af egen erhvervskundeportefølje
  • at være opsøgende over for bestående kunder
  • arbejde med og opsøge nye kunder for løbende at udvide din kundeportefølje af små og mellemstore virksomheder
  • afdækning af kundernes behov, herunder komme helt rundt om din kundes økonomi og virksomhed
  • planlægge og deltage i rådgivnings- og salgsaktiviteter

Din profil 

Vi søger dig, der er forandringsparat, proaktiv og motiveres af at skabe gode kundeoplevelser og stærke relationer. Vi forventer dog, at du:

  • er bankuddannet, gerne suppleret af f.eks. en HD-uddannelse
  • har flere års erfaring med rådgivning af erhvervskunder
  • er dygtig til dit håndværk, herunder kredit og har en bred faglig profil
  • har interesse og flair for opsøgende salg
  • er holdspiller, men har egne ambitioner
  • er udadvendt og trives i en rolle, hvor du selv skaber resultater og udvikler din kundeportefølje
  • har lyst til at komme med på finanssektorens digitale rejse
  • har kendskab til Viborg-området

Din løn er naturligvis konkurrencedygtig og tilpasset dine kompetencer og din erfaring.

Vi glæder os til at høre fra dig

Vi håber at høre fra dig hurtigst muligt, dog senest den 17. august. Samtaler forventes afholdt den 26. august.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Flemming Nyvang på telefon 9618 5631 eller mobil 2264 6682. 

Ønsker du at høre mere om Sparekassen Thy som arbejdsplads, så er du velkommen til at kontakte HR-chef Hanne Bro Odde på mobil 4038 7731.



Send ansøgning

Ansøgningsfrist
17-08-2020

Kontaktoplysninger
Sparekassen Thy
Store Torv 1
7700 Thisted

Hanne Bro Odde
HR-chef
+45 9919 5063
hbo@sparthy.dk


Ønsker du at høre mere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte:

Flemming Nyvang

fbn@sparthy.dk