Indkøber med Excel-kompetencer på superbrugerniveau

-vær med til at skabe et liv i bevægelse

Har du talent for godt købmandskab, og elsker du samtidig at fordybe dig i Excel og udarbejde statistikker? Er du altid på jagt efter den gode handel, og har du samtidig fokus på mere enkle og effektive indkøbsprocesser? Hvis ja, så er vi på udkig efter dig.

Sahva søger en forretningsorienteret nøglemedarbejder til vores Indkøbsafdeling pt. beliggende København Ø. Du skal udvikle og optimere, forankre processer og udarbejde statistikker, der sikrer det bedste vareflow fra indkøb til slutbruger.

Du vil referere til Indkøbschefen og indgå i et team på 5 medarbejdere. Vi har fokus på godt samarbejde, og vi værdsætter det uhøjtidelige miljø.

Jobbet indebærer blandt andet:

Du vil blive kontaktansvarlig for et udvalg af vores leverandører med et indkøbsbudget på et tocifret millionbeløb. Samtidig vil du arbejde med stamdata og udvikling af diverse statistikker.

  • Opretholdelse og optimering af leverandørsamarbejdet
  • Kontraktforhandlinger
  • Deltagelse i den daglige drift herunder disponering og leveranceopfølgning
  • Udvikle, etablere og vedligeholde statistikker der supporterer organisationen
  • Optimere og vedligeholde datastruktur for enkel og let tilgængelig dataanalyse i overensstemmelse med interne og eksterne krav
  • Support til indkøbsafdelingens interne og eksterne kunder.

    Derudover vil du deltage i tværfaglige opgaver og projekter.

Din baggrund:

Som person er du talstærk, analytisk og med et drive og engagement, der smitter. Du motiveres af at skabe struktur og systematik i en hverdag med mange aktiviteter, og du arbejder selvstændigt.  Grundighed og høj kvalitet i udførelsen af dine opgaver er en selvfølge, og du er resultatorienteret og vedholdende med de opgaver, som du er ansvarlig for. Du trives med tværorganisatoriske samarbejder. Derudover har du:

  • En relevant uddannelse inden for Supply Chain
  • En dyb forståelse for arbejdet med stamdata
  • Generelt gode IT-kundskaber - gerne i C5 eller lignende ERP system. Og du er Excel ekspert
  • Erfaring med oprettelse af varenumre og styklister
  • Minimum 3 års erfaring med operationelt indkøb fra lignende stilling – og gerne fra en produktionsvirksomhed
  • En udadvendt personlighed og stærke forhandlings – og kommunikationsevner på både dansk og engelsk.

Vi tilbyder: 

Hos Sahva bliver du en del af et højt fagligt miljø og et fællesskab med gode interne muligheder for faglig og personlig sparring. Du bliver mødt af en rummelig, men også resultatorienteret og inkluderende kultur, hvor udveksling af meninger og holdninger bliver værdsat.

Vi har fokus på medarbejdertrivsel. Det betyder, at vi arbejder aktivt med resultaterne af vores tilfredshedsundersøgelser og APV, og som medarbejder bliver du involveret, så du får indflydelse på vores fælles trivsel. Vores ledere har løbende dialog via 1:1 samtaler med alle ansatte, og de arbejder ud fra et veldefineret ledelsesgrundlag, som bygger på en troværdig, respektfuld, motiverende og resultatorienterende ledelsesadfærd, som sikrer, at vi udnytter dit potentiale.

Interesseret?

Er du drevet af at bidrage til menneskers livskvalitet, og kan du se dig selv udfolde dit talent i jobbet, så send din ansøgning senest d. 15. august 2020. Har du spørgsmål til stillingsannoncen, kan du kontakte Indkøbschef Anne Blaabjerg på mail anne.blaabjerg@sahva.dk. . Mail bliver ikke besvaret i uge 29, 30 og 31.

Ansøgningsfrist 15/08/2020


Søg nu


Om Sahva

Sahva er en sundhedsvirksomhed med fagligt dygtige specialister i kroppens bevægelighed. Sahva har mere end 40 klinikker og butikker fordelt over hele landet, og vi hjælper dig til et liv i bevægelse med hjælpemidler af højeste kvalitet og til dit behov.

Vi er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler og har 145 års erfaring. Vi rådgiver og deler vores viden med professionelle og kunder gennem et stort udbud af aktiviteter.

Med dig i centrum udvikler og designer vi højteknologiske ben- og armproteser, skinner og korsetter, ortopædisk fodtøj og indlæg. Vi tilbyder også brystproteser og kompressionsbehandling og vejleder i sunde sko med optimal komfort til dine fødder. Vi hjælper dig til at leve et mere aktivt liv med en højere livskvalitet.

Læs mere på www.sahva.dk eller kontakt os for at høre mere om dine muligheder på tlf.: 7011 0711

Følg os på FacebookInstagram - LinkedIn