Engageret administrativ medarbejder til vores klinik i Aarhus

- vær med til at skabe et liv i bevægelse

Vi søger en dygtig og engageret administrativ medarbejder, der sammen med det øvrige team hos Sahva i Aarhus, varetager og koordinerer alle administrative opgaver mellem behandlerne, kunder, kommuner m.fl. Du skal være med til at sikre at alle henvendelser bliver modtaget og behandlet professionelt og med et højt serviceniveau og dermed skabe unikke kundeoplevelser. Du bliver en del af teamet i Aarhus-klinik, med 13 kolleger, og refererer direkte til klinikchefen for Sahva i Aarhus.

Jobbet indebærer blandt andet: 

  • Proaktiv og serviceorienteret kundekontakt både personligt, telefonisk og skriftligt
  • Modtagelse af kunder og herunder salg af indlæg og lignende
  • Sagsbehandling for behandlerteamet
  • Koordinering og styring af kalendere for behandlerteamet
  • Bestilling, klargøring og pakning af produkter
  • Daglig varehåndtering
  • Kontakt til kommunernes sagsbehandlere

Derudover vil du bidrage aktivt til den generelle udvikling og optimering af afdelingen samt et velfungerende og resultatorienteret samarbejde såvel internt i Sahva som over for samarbejdspartnere.

Din baggrund og kvalifikationer:

  • Du har minimum tre års erfaring fra administrative opgaver
  • Du er IT-stærk og har bred erfaring med at håndtere flere forskellige systemer
  • Du er serviceminded, imødekommende og stortrives i en hjælpsom rolle såvel overfor kolleger som kunder, og du sætter en ære i at bidrage til et godt teamwork
  • Du trives med struktureret, logistisk arbejde, hvor man skal være proaktiv og turde tage ansvar.
  • Du har fokus på detaljerne, men du kan også hurtigt danne dig et overblik.

Har du erfaring med kommunalt samarbejde og/eller fra sundhedssektoren, er det en fordel men ikke et krav.

Vi tilbyder: 

Hos Sahva bliver du en del af et højt fagligt miljø og et fællesskab med gode interne muligheder for faglig og personlig sparring. Du bliver mødt af en rummelig, men også resultatorienteret og inkluderende kultur, hvor udveksling af meninger og holdninger bliver værdsat.

Vi har fokus på medarbejdertrivsel. Det betyder, at vi arbejder aktivt med resultaterne af vores tilfredshedsundersøgelser og APV, og som medarbejder bliver du involveret, så du får indflydelse på vores fælles trivsel. Vores ledere har løbende dialog via 1:1 samtaler med alle ansatte, og de arbejder ud fra et veldefineret ledelsesgrundlag, som bygger på en troværdig, respektfuld, motiverende og resultatorienterende ledelsesadfærd, som sikrer, at vi udnytter dit potentiale.

Interesseret?

Er du drevet af at bidrage til menneskers livskvalitet, og kan du se dig selv udfolde dit talent i jobbet, så send din ansøgning senest 25. august 2020. Vi forventer ansættelse snarest muligt efter ferieperioden. Spørgsmål til stillingen kan stilles til klinikchef Hasse Hagsteen på hah@sahva.dk. Spørgsmål besvares forventeligt først efter 3. august 2020.

Ansøgningsfrist 25/08/2020


Søg nu


Om Sahva

Sahva er en sundhedsvirksomhed med fagligt dygtige specialister i kroppens bevægelighed. Sahva har mere end 40 klinikker og butikker fordelt over hele landet, og vi hjælper dig til et liv i bevægelse med hjælpemidler af højeste kvalitet og til dit behov.

Vi er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler og har 145 års erfaring. Vi rådgiver og deler vores viden med professionelle og kunder gennem et stort udbud af aktiviteter.

Med dig i centrum udvikler og designer vi højteknologiske ben- og armproteser, skinner og korsetter, ortopædisk fodtøj og indlæg. Vi tilbyder også brystproteser og kompressionsbehandling og vejleder i sunde sko med optimal komfort til dine fødder. Vi hjælper dig til at leve et mere aktivt liv med en højere livskvalitet.

Læs mere på www.sahva.dk eller kontakt os for at høre mere om dine muligheder på tlf.: 7011 0711

Følg os på FacebookInstagram - LinkedIn