Junior digital designer til ZUPA i København

Brænder du for digitalt og grafisk design? Er du dygtig og ambitiøs? Og har du allerede nu bevist, at du kan skabe stærke visuelle koncepter og digitale designsystemer? Så læs videre, for så det er måske dig vi leder efter.

ZUPA søger lige nu en stærk junior digital designer til vores kontor i Toldbodgade i København. Her bliver du en del af et digitalt og kreativt team med AD’ere, copywritere, UX’ere, grafikere og platformsspecialister, der hver dag arbejder på at skabe branchens bedste projekter.


Din profil

Som junior digital designer på ZUPA, forventer vi at du allerede kan en masse og at du kan genkende dig selv i følgende punkter:

  • Du har en relevant uddannelse og styr på både det digitale og grafiske håndværk. Du har erfaring med programmer som Adobe XD, Sketch og Figma – og du er samtidig en erfaren og sikker bruger af Adobe CC pakken (Photoshop, Illustrator og Indesign).
  • Du er nysgerrig og brænder for at lære en masse. Du trives med forskellige opgaver - fra websites, bannere, SoMe posts og emails til klassiske printmedier.
  • Du sætter pris på en hverdag, hvor arbejdsopgaverne er varierede og deadlines til tider kan være korte.
  • Du er struktureret og systematisk i din tilgang til arbejdet og har 100% styr på dine filer. Du holder dig opdateret på nye programmer og designtendenser – og deler gerne ud af din viden til resten af teamet.
  • Du er en ambitiøs og dygtig teamplayer, som trives i samarbejdet med dine mange dygtige kollegaer. Du kan argumentere for dine ideer og valg over for andre, og du lytter til de input som dine kolleger kommer med.
  • Du har en overbevisende portfolio, der både indeholder visuelt stærke koncepter - og som demonstrerer, at du kan skabe en konsistent og brugercentreret UI.

Hvad tilbyder vi?

På ZUPA bliver du en del af et team på over 60 søde og ambitiøse kolleger fordelt på to kontorer i København og Aarhus. Vi byder både på barista-kaffe, fredagsslik og lækker frokost, men vigtigst af alt har vi masser af spændende opgaver og udfordringer, der venter på at blive løst.

Vi arbejder med en lang række danske og internationale kunder inden for digital markedsføring, website produktion, marketing automation og brandudvikling. Opgaverne er derfor både varierede, udfordrende og ikke mindst spændende.

Hos ZUPA bliver du også en del af Spring Family, som ud over ZUPA består af Spring Production i Aarhus, Vietnam, Hamburg og Manchester, in-house bureauerne Brandbox i Bjerringbro og NCG Agency i Kolding, samt marketing automation-selskabet Working Minds. I alt er vi mere end 300 mand.

Er du interesseret?

Send din ansøgning og dit CV via linket til højre hurtigst muligt. Du kan læse mere om os på zupa.dk, og du er også meget velkommen til at ringe på 2991 8775 og høre mere om stillingen.

Kontakt

ZUPA
Toldbodgade 49B
1253 København K

Morten Eskildsen


29918775


me@zupa.dk

Ansøg