Restaurantchef til Madklubben Vesterbro


Læs endelig videre, hvis du er parat til at folde dig ud i Københavns største og mest besøgte á la carte restaurant på Madklubben Vesterbro. Vi søger en positiv og kompetent leder til vores team af dygtige medarbejdere. En rolle hvor du overtager driften af + 100 medarbejdere og oplevelsesrammerne for 3.000 gæster ugentligt i samarbejde med køkkenchefen.


Hvem er vi?

Når du besøger Madklubben på Vesterbro kommer København til at føles som en storby af internationalt format selv på en almindelig tirsdag, fordi der altid er propfyldt med glade gæster. En lørdag aften er en regulær fest med vin og cocktails, der kastes over bardisken. Menukortet byder på et miks af klassiske danske retter og livretter fra hele verden. Alt sammen serveret af kompetente og karismatiske unge mennesker, som gør en dyd ud at gøre oplevelsen til restaurationsbranchens bedste forestilling og sikre at hver eneste gæst går fra Madklubben inspireret til at komme igen.

 

Vores manifest har overskriften ”Ærlighed smager bedst”, og vi bestræber os på at efterleve dette hver eneste dag.

Det betyder, at du får en arbejdsplads, hvor vi har det sjovt og behandler hinanden respektfuldt.

Vi er kendt som stedet, der serverer fremragende mad og store vine til ualmindeligt fornuftige priser. Vi holder til i lækre omgivelser – og vores gæster spiller en aktiv rolle i måltidet.


Hvem er du?

  • Du er en stærk leder og en dygtig købmand med lysten til at lære nyt
  • Du formår at uddelegere og lede på en positiv måde, så vi opretholder et godt og sundt arbejdsmiljø
  • Du har god erfaring i at planlægge og drive service
  • Du er vant til travlhed og opgave-prioritering og samtidig klar på at omstille dig, når det kræves
  • Du kan lide at gå forrest for et team på gulvet, som leverer hver dag, og du holder altid hovedet koldt
  • Du har naturlig interesse for mad og vin, samt et smittende godt humør
  • Du har sans for det visuelle i en restaurant både ift. udtryk og menu
  • Du er tilstede, når gæsterne er der, og derfor skal du kunne lide at arbejde aften- og weekend
  • Du er indforstået med, at 90% af arbejdstiden ligger i driften af restauranten
  • Du er drevet af at opnå resultater og forstår basal økonomistyring, samt kan arbejde med nøgletal og KPI’er
  • Du er iderig og kreativ og vil gå ekstra langt for at sikre en oplevelse udover forventningerne for alle vores gæster
  • Du overholder deadlines
  • Du skal kunne tale dansk, men skal også have et højt niveau af engelsk


Du vil i en aftalt periode følge nuværende restaurantchef, og der vil være en aftalt udviklingsplan for din træning.

Du kan glæde dig til en hverdag, som vil kræve følgende af dig: god forberedelse, ledelse og fordeling af arbejde, optimering af vagtplan og bookingsystem, økonomistyring, varebestilling, opretholdelse af kvalitet, service, samt styr på hygiejne. Samtidig med at du agerer vært og træner, skal du motivere holdet og briefe personalet omkring forventningerne til aftenen. Måske bliver du fældet af en bonmaskine, der står af eller en anden udfordring, som du skal håndtere sideløbende. Successen er at køre en aften med fantastisk mad, serveret til tiden i godt humør af glade kollegaer, som føler sig motiveret, inspireret og anerkendt i dit selskab.


Vi sørger for grundig introduktion til Madklubben, favorable lønforhold og pension, udviklingsplan, fleksibilitet krydret med struktur og ikke mindst mulighed for at besøge vores andre restauranter med god personalerabat.


Madklubben er en af Danmarks største restaurationsvirksomheder og i konstant udvikling. For den rette kandidat er mulighederne derfor mange.


Ansøgningsfrist: Vi læser ansøgninger løbende og besætter rollen, hvis den rigtige dukker op. Tøv derfor ikke med at sende din ansøgning afsted.

Opstart: Hurtigst muligt, men vi ansætter først når vi har fundet den rigtige kandidat

Vær venligst opmærksom på at vi desværre ikke modtager ansøgninger via mail og at disse automatisk vil blive slettet.

Om Madklubben Vesterbro

Rå indretning, cool design og en pulserende stemning. Dét er Madklubben Vesterbro. Her får du serveret livretter med inspiration fra hele verden, fantastisk stemning og lækre cocltails. Alt sammen i en restuarant på Vesterbro.


Om Madklubben 

Madklubben er én stor familie af restauranter i Esbjerg, Aarhus og København. Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007 har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med mere end 1.200.000 gæster om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger omkring ca. 1.000 mennesker fordelt på 30+ restauranter, og vi har ambitioner om mere. Derfor er vi altid på udlig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af klubben. Måske det er dig?

Ansøg her

Find os her

Madklubben Vesterbro
Vesterbrogade 62
1620 København V.