Digital Designer

Er du blandt de bedste til at skabe prisvindende og forretningsunderstøttende digitale løsninger? Arbejder du gnidningsfrit i hele spændingsfeltet mellem design, UX og forretningsudvikling? Og har du mod på at påtage dig et stort ansvar i et hus med højt til loftet og flad struktur? Så er du lige den profil, Creative ZOO står og mangler. Vi har kontorer i Aarhus og København, og det vigtigste er, hvor god du er, og ikke hvor du bor.


Vores digitale tilgang

Når Creative ZOO udvikler digitale produkter, er vores filosofi simpel: hvordan løser vi brugerens behov? 

Moderne forbrugere forventer, at brands leverer intuitive og vedkommende online services. Derfor designer vi digitale løsninger, der er værd at elske. Det gør vi ved at skabe øjeblikke af digital glæde. Kort sagt. 


Vi tror mere på hurtig test end på lange slideshow præsentationer. 

Forståelse for kundens behov vil altid være afgørende. Teknologier kommer og går - hvad der betragtes som innovativt i dag, bliver forældet lige om lidt. Derfor har vi hos Creative ZOO ingen webudviklere ansat. Vi har i stedet opbygget et netværk, der konstant tilpasses vores løsningers kompleksitet.


Om dig

Du er drevet af at løse komplekse brugerbehov og ikke blot af at lave en flot løsning. 

Du trives med at skabe meningsfulde og innovative oplevelser, som skaber målbare resultater for vores kunder og du er i stand til at tilpasse dig skiftende krav og begrænsninger, da vi arbejder agilt. Begreber som Value proposition, pains and gains, KPI’er, persona, AI og flowchart er allerede en fast del af din dagligdag.


Ansvarsområder

Du vil blive en central spiller i vores digitale projekter, hvor din dagligdag vil være fyldt med at:

  • udvikle informationsarkitektur, designsystemer, brugerrejser, wireframes, skitser og klikbare prototyper.
  • udvikle kvantitative og kvalitative brugertests
  • indgå i kundeteamets dialog med kunder om proces og udvikling
  • udvikle digitale designløsninger
  • præsentere løsninger klart og selvsikkert for kunder
  • samarbejde effektivt med husets andre kompetencer
  • udvikle Creative ZOO’s digitale metoder og leverancer

Kvalifikationer

Hvis ovenstående passer perfekt på dig, går vi ikke op i, om du har mere talent end lange uddannelser. Vi forestiller os, at du har/er:

  • +3 års erfaring med digitalt design og UX
  • en portfolio med eksempler på designsystemer, prototyper og færdige løsninger
  • fremragende evne til at præsentere dit arbejde, udtrykke dine meninger og designbegrundelser  samt at give og modtage feedback på en konstruktiv måde, både internt og i relation til kunder. 

Kom til tasterne og send os en meget kort ansøgning, samt overbevisende portfolio og CV.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, skal du kontakte vores Creative Director og Partner, Jesper Vorre, på 5210 0504 / jv@czoo.dk.

Ansøg via dette link senest 10. oktober.


Om Creative ZOO

Vi udvikler brands, der er værd at elske. Hos Creative ZOO mikser vi indsigt, strategi, kreativitet, mod og håndværk, når vi udvikler brands, der er værd at elske. Vi har stærke rødder i designverdenen, men er i dag et brandingbureau, der arbejder med kommunikation i bred forstand.


Vi har en ambition: Vores kunder skal være værd at elske. Det opnår vi ved at udvikle autentiske, relevante og differentierede løsninger.

Vi har en overbevisning: Kommunikation skal give mening. Den skal både levere resultater og skabe glæde i en ofte forpustet verden.

Vi har værdier: LYST, MOD og EMPATI er grundlaget for de løsninger, vi laver, og hvem vi er.



Søg nu


Om os
Creative ZOO er et levende brandingbureau, der skaber brands, der er værd at elske. 

Midt i Ceres Byen, i det summende Aarhus, sidder vi et hold af dedikerede og passionerede design- og kommunikationsfolk. Vi tror på værdierne LYST, MOD og EMPATI. Og på faglig og personlig forskellighed er en styrke. Derfor er vi udover de faglige kvalifikationer også optaget af at blive klogere på, hvad du som menneske kan bidrage med til bureauet. Hos os er der højt til loftet, og vi har store ambitioner. 

Web | Facebook | LinkedIn | Instagram