Om os

Den Sociale Retshjælps Fond og Gældsrådgivning er en frivillig organisation med afdelinger i både Aarhus, København og Horsens. Siden 2007 har vi hjulpet udsatte borgere i Danmark, som opfylder betingelserne for fri proces, med gratis rådgivning inden for juridiske- og gældsproblematikker.

Brænder du for økonomistyring?

Så bliv Administrations- og Gældsmanager hos Den Sociale Retshjælp i Aarhus

Den Sociale Retshjælp søger en praktikant til vores administrationsafdeling i Aarhus til foråret 2022.


Som økonomipraktikant hos Den Sociale Retshjælps Fond vil du blive tilknyttet vores Administrationsafdeling i Aarhus, hvor du vil arbejde tæt sammen med vores Administrationsansvarlige. Her vil du blive mødt med mange udfordrende opgaver, der kræver en selvstændig stillingtagen og stort personligt ansvar. Som økonomipraktikant kommer du til at varetage flere forskellige typer af opgaver, og der lægges derfor særlig vægt på evnen til at bevare overblikket.


Arbejdsopgaverne indebærer bl.a.

  • bogføring og bogholderi
  • økonomistyring og afstemning
  • regnskabsaflæggelse og budgetlægning
  • kontakt til myndigheder, samarbejdspartnere,
    tilskudsgivere og leverandører
  • bank- og lønafstemning samt lønudbetaling
  • fordeling af udgifter ud på forskellige puljeprojekter via nøglefordeling
  • udarbejdning af opgørelser over puljeprojekternes rådighedsbeløb
  • en række ad hoc-opgaver, herunder forskellige
    administrative opgaver.

Stillingen bliver yderligere suppleret med en rådgivningsfunktion i vores Gældafdeling. Vi forventer, at stillingen derfor vil fungere som en 80/20-ordning, hvor du vil være i Administrationen 20 % af tiden og 80 % i Gældsafdelingen.


I Gældsafdelingen får du ansvar for løsningen af mange forskellige gældsproblematikker, som skal være med til at hjælpe klienter ud af en negativ gældsspiral og herved sikre dem mere stabilitet i hverdagen.

 

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.

  • personlig, skriftlig og telefonisk rådgivning
  • Varetagelse af klienters interesser i form af kreditorhåndtering og sagsbehandling
  • En række ad hoc-opgaver, herunder udarbejdelse af FAQ’s og værktøjer til intern og ekstern brug.

Vi tilbyder dig

  • praktisk erfaring med økonomistyring og bogholderi
  • medansvar for at sikre overholdelsen af puljeprojekternes budgetter
  • stor erfaring med brug af Microsoft Excel og bogføringssystemet ”E-conomics”
  • medansvar for aflæggelse af regnskaber og årsregnskabsslutning
  • erfaring med økonomisk rådgivning og klientkontakt
  • relevant erhvervserfaring og et stort plus på dit CV
  • et engageret og ungt arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at udvide dit professionelle netværk.

Din profil

Du er i gang med en uddannelse som Financial Controller eller en finansbacheloruddannelse og har haft økonomistyring eller finansielle forretninger som valgfag.

Desuden forventer vi, at du:

  • kan bevare overblikket og har en god talforståelse
  • arbejder struktureret
  • er selvstændig, omstillingsparat og forstår at prioritere dine arbejdsopgaver
  • er faglig stærk og brænder for at anvende din teoretiske viden i praksis
  • er udadvendt og kan lide at arbejde med mennesker
  • er engageret og har lyst til at gøre en forskel
  • Erfaring med ”Visma SummaSummarum”

Ansøgning

Hvis du synes, det lyder som en stilling for dig, og du skal i praktik i foråret 2022, så søg nedenfor. Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf.: 70 22 93 30 alle hverdage kl. 09.00 – kl. 17.00 eller på mail. Læs mere om os på www.socialeretshjaelp.dk.

Vær opmærksom på, at vi indhenter straffeattest. Mindre forseelser er dog ingen hindring for ansættelse. 


Aarhus

Augustenborggade 2

8000 Aarhus C


Telefon: 70 22 93 30

Mail: aarhus@socialeretshjaelp.dk

København

Bragesgade 10C

2200 København N


Telefon: 70 22 93 30

Mail: kbh@socialeretshjaelp.dk

Horsens

Horsens Bibliotek

Tobaksgården 12

8700 Horsens


Telefon: 29 91 44 04

Mail: horsens@socialeretshjaelp.dk