Kan du lede digitale projekter sikkert gennem alle faser fra tilbud til implementering? Brænder du for kreativitet, marketing, digitalisering og teknologi? Og har du lyst til at være bindeled mellem kunder, konsulenter, kreative og udviklere på tværs af vores kompetencecentre i København, Aarhus og Vietnam? Så er det dig, vi søger.
ZUPA søger lige nu en digital projektleder til vores kontor i Toldbodgade i København. Du skal kunne håndtere en bred vifte af digitale projekter med forskellige grader af kompleksitet og på tværs af discipliner som UX og design, indholdsudvikling, platformskonfiguration, programmering, content migrering, sprogversionering, test og implementering.
Din profil
Som digital projektleder skal du kunne lede hele processen og være med til at sikre et højt kreativt og teknisk niveau i det endelige produkt. Vi forestiller os, at du som minimum har 4-5 års erfaring med at lede og producere digitale web- og marketingprojekter, og at du som person brænder for at levere markedets mest kreative og innovative, digitale løsninger.
Du kan formentlig genkende dig selv i de fleste af nedenstående punkter:
Hvad tilbyder vi?
På ZUPA bliver du en del af et team på over 60 søde og ambitiøse kolleger fordelt på to kontorer i København og Aarhus. Vi byder både på barista-kaffe, fredagsslik og lækker frokost, men vigtigst af alt har vi masser af spændende opgaver og udfordringer, der venter på at blive løst.
Vi arbejder med en lang række danske og internationale kunder inden for digital markedsføring, website produktion, marketing automation og brandudvikling. Opgaverne er derfor både varierede, udfordrende og ikke mindst spændende.
Hos ZUPA bliver du også en del af Spring Family, som ud over ZUPA består af Spring Production i Aarhus, Vietnam, Hamburg og Manchester, in-house bureauerne Brandbox i Bjerringbro og NCG Agency i Kolding, samt marketing automation-selskabet Working Minds. I alt er vi mere end 300 mand.
Ansøgningsfrist: Ansøgninger behandles løbende
ZUPA
Toldbodgade 49B
1253 København K
Morten Eskildsen
29918775
me@zupa.dk