Er du klar til at styre en af Københavns travleste restauranter, så er jobbet som restaurantchef på Bistro Royal måske noget for dig?
Bistro Royal er Madklubbens herskabelige bistro på Kongens Nytorv, hvor stemningen er som i Paris, London og New York. På byens bedste hjørne kan du nyde et væld af franske og danske klassikere morgen, middag og aften.
Her søger vi en erfaren og engageret restaurantchef, der sammen med hele teamet på gulvet tager ejerskab for driften og sikre at alle gæster altid får en fantastisk oplevelse.
Jobbet:
Din hverdag vil foregå i restauranten, og størstedelen af din tid bruges sammen med dit team og gæsterne på gulvet. Du har det overordnede ansvar for den daglige ledelse i restauranten.
Dit største aktiv er dine medarbejdere. Det er din fornemmeste opgave er at udvikle dit team og sikre, at teamet er top-motiveret, fordi du er helt klar over, at det kræver en team-indsats for at kunne levere den perfekte service til vores gæster.
Du er ansvarlig for økonomien i restauranten. Det kræver eksempelvis, at du sikrer at bemandingen i restauranterne altid sidder lige i skabet og at drikkelageret stemmer.
Et godt arbejdsmiljø i restauranten er essentielt, så du går naturligvis forrest i arbejdet med at sikre, det fysiske og psykiske arbejdsmiljø altid er sundt og trygt.
Restauranten er åbent fra klokken 8-24 alle ugens dage, så du skal trives med skiftende arbejdstider.
Hvem er du?
Hvad tilbyder vi:
Kan du nikke genkendende til ovenstående, kan du få lov til at stå i spidsen for Bistro Royal. Det er en restaurant med fede omgivelser og plads til over 250 personer i hvert seat. Du vil ydermere få ledelsesansvaret for over 60-80 medarbejdere.
Du bliver en del af Madklubben-familien med +30 restauranter, hvor du finder et stærkt bagland til at hjælpe dig med at blive dygtigere og endnu mere succesfuld. Vi har specialister i finans, HR, marketing og salg, der er alle står klar til at hjælpe og støtte dig i din nye rolle. Det samme gør vores driftschef, som du vil referere til i det daglige. Du bliver også en del af et allerede fantastisk hold ude på restauranten, der glæder sig til at møde deres nye chef og kollega.
Vi tilbyder derudover pension, helbredssikring og en masse gode personalefordele til blandt andet at besøge vores andre restauranter med god rabat.
Løn efter kvalifikationer.
Ansøgningsfrist: 8/3-2021
Vi holder samtaler løbende og ansætter, hvis den rigtige dukker op, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.
Opstart: 1. april, 2021
Har du spørgsmål om stillingen?
Kontakt driftschef Rasmus Kirkegaard på rasmus.kirkegaard@madklubben.dk
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om Bistro Royal
Med en placering lige ud til Kongens Nytorv, herskabelig indretning og et menukort, der byder på det bedste fra Frankrig og Danmark, er der ikke noget at sige til, at Bistro Royal er blevet en populær adresse. Her kan du både indtage din morgenmad, frokost og middag til priser, der ligger et godt stykke under det gængse niveau i denne del af København. Scor en plads i spisebaren, ved et af de mange borde omgivet af autentiske bistrostole eller i en af båsene med udsigt til livet på pladsen.
Om Madklubben
Madklubben er én stor familie af restauranter i Esbjerg, Aarhus og København. Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007 har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med mere end 1.200.000 gæster om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger omkring ca. 1.000 mennesker fordelt på 30+ restauranter, og vi har ambitioner om mere. Derfor er vi altid på udlig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af klubben. Måske det er dig?
Vil du lære Bistro Royal bedre at kende så klik her.
Bistro Royal
Kongens Nytorv 26
1050 København K