Køkkenchef til Madklubben Odense

Kan du se dig selv i en organisation i vækst med ansvaret for et hold af dygtige kokke og elever? Elsker du at udvikle dig selv og andre? Er du en kreativ og motiverende leder? Har du en kæmpe passion for mad?

Vores lækre á la carte restaurant søger lige nu en skarp køkkenchef - så kan du genkende dig selv i ovenstående, så læs videre nedenfor og send din ansøgning afsted.


Jobbet:

Som køkkenchef for Madklubben er du overordnet ansvarlig for hele køkkenets drift og personale. Det betyder, at du skal kunne være i stand til, og synes det er sjovt, at have flere bolde i luften og samme tid holde det kølige overblik.

Der vil være mange opgaver ved siden af, at du selvfølgelig kører service med dit team. Jobbet indebærer en masse ledelse af dine kokke, elever og assistenter. Derudover vil din hverdag blandt andet, men ikke udelukkende, bestå af vagtplanlægning, udvikling af nye retter og menuer, økonomistyring, varebestilling, rengøring, opfølgning, hygiejne og egenkontrol.

Du bruger størstedelen af din tid på gulvet side om side med dit hold, og du er ansvarlig for, og tager aktiv del i, udviklingen og træningen af alle på holdet.

Succesen er at køre en aften med fantastisk mad, serveret til tiden i godt humør og med glade kollegaer, som føler sig motiveret, inspireret og anerkendt i dit selskab.


Vi leder efter:

  • Du har tidligere erfaring som leder i et køkken
  • Du er en dygtig håndværker og begejstret fagnørd med oprigtig interesse for detaljen og smagen
  • Du arbejder altid med ja-hat og ser udfordringer frem for problemer
  • Du er god til tidsplanlægning og prioritering af din tid
  • Du er en stærk leder og en dygtig købmand med lysten til at lære nyt
  • Du er konkurrenceminded og trives med KPI-målinger på din og holdets performance
  • Du er vant til travlhed og stor volumen samt klar på at omstille dig, når det kræves
  • Du kan lide at gå forrest for et team, som leverer hver dag, og du holder altid hovedet koldt
  • Du er iderig og kreativ og vil gå ekstra langt for at sikre en oplevelse udover forventningerne for alle vores gæster


Hvad tilbyder vi:

Kan du nikke genkendende til ovenstående, kan du få lov til at stå i spidsen for køkkenet på Madklubben Odense. Det er en restaurant med fede omgivelser og plads til over250 personer hvert seat. Du vil ydermere få ledelsesansvaret for over 10-20 medarbejdere.

Du bliver en del af Madklubben-familien med +30 restauranter, hvor du finder et stærkt bagland til at hjælpe dig med at blive dygtigere og endnu mere succesfuld. Vi har specialister i finans, HR, marketing og salg, der er alle står klar til at hjælpe og støtte dig i din nye rolle. Det samme gør vores driftschef, som du vil referere til i det daglige. Du bliver også en del af et allerede fantastisk hold ude på restauranten, der glæder sig til at møde deres nye chef og kollega.


Tænder ovenstående en ild i dig, så skal du helt sikkert sende din ansøgning om at blive vores nye restaurantchef på skønne Madklubben Odense. Vores åbning i Odense bliver vores hidtil største satsning. Vi vil skabe et sted, som kommer til at være STEDET, man bare MÅ besøge, når man er på udkig efter en skøn aften ude. Vi går all in, og åbner Madklubben Odense på den bedste lokation i Byen. Og når vi gør det, så bliver det sjovt! 


Vi tilbyder derudover pension, helbredssikring og en masse gode personalefordele til blandt andet at besøge vores andre restauranter med god rabat.


Løn efter kvalifikationer.


Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt


Vi holder samtaler løbende og ansætter, hvis den rigtige dukker op, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.


Opstart: Ved åbning


Har du spørgsmål om stillingen?  Kontakt driftschef Andreas Jensen på andreas@madklubben.dk

Om Madklubben

Madklubben er én stor familie af restauranter i Esbjerg, Aarhus og København. Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007 har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med mere end 1.200.000 gæster om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger omkring ca. 1.000 mennesker fordelt på 30+ restauranter, og vi har ambitioner om mere. Derfor er vi altid på udlig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af klubben. Måske det er dig?

Ansøg her

Find os her

Madklubben Odense
Jernbanegade 4
5000 Odense