Kom og bliv en del af Gorm's Familien !


Gorm’s er en rummelig koncern med ambitiøse planer og skønne mennesker bundet sammen af kærlighed til mad og en holdånd udover det sædvanlige.
Vi tilbyder en virksomhed i en spændende udvikling med fart over feltet og mange muligheder. Vi elsker personlighed og go’ energi og glæder os til at byde fremtidens serviceentusiaster og unge ledere velkommen i teamet.


Fællesskab og ansvar
I Gorm’s lægger vi vægt på fællesskab, trivsel og ordentlige arbejdsforhold. Vi tilbyder en arbejdsplads hvor der er fokus på gæsteoplevelsen samtidig med en faglig og personlig udvikling, Vi leder efter holdspillere med gejst, evnen til at tage ansvar og lysten til at videreudvikle kompetencer indenfor service og restaurantbranchen.


I Gorm’s er gæsten altid i centrum mens vi arbejder i et højt tempo med smil på læben. Vi lover, du får sved på panden og dygtige smilende kolleger. Du har erfaring fra restaurationsbranchen og en kærlighed for kvalitet og høj service. Vigtigst er det dog, at du har ben i næsen, er smilende og har god energi.

Hos Gorm’s brænder vi for at skabe en uformel og uprætentiøs spiseoplevelse med nærværende service og lækker mad af gode råvarer, uanset om du møder os i en af vores restauranter, i en af vores pizzabarer, på en festival eller til et event. I vores restauranter serverer vi, udover vores originale pizzaer, et indbydende udvalg af antipasti, hjemmelavet pasta og en rustik hovedret lavet med masser af smag og kærlighed.


Uanset om du er i en tilsvarende stilling eller søger dine allerførste udfordringer på arbejdsmarkedet glæder vi os til at høre fra dig. Alle ansøgninger behandles løbende.


Lyder det som noget for dig, så skynd dig at sende dit CV og en kort ansøgning via linket 


Søg nu


Send ansøgning

Spørgsmål til jobbet?

Jesper Kongsvad, Head of Operation 

jesper@gormspizza.dk

Det hele startede med et studiejob. Stemningen foran pizzaovnen i Gorm's tiltrak mig noget mere end et “klassisk” studiejob på et lager eller foran en computerskærm. Jeg læste antropologi og ledelse på universitet, og var blevet lidt skoletræt. Jeg havde i hvert fald brug for et sted med fart over feltet, og hvor sammenholdet spillede en større rolle, end på den til tider ensomme skolebænk. Og det skal jeg love for jeg fandt hos Gorms. 


Jeg startede som pizzaiolo, i køkkenet. Jeg har altid interesseret mig for mad, så det virkede derfor naturligt at få det lidt tættere på. Det var nu aldrig meningen at det skulle blive min leve vej, men det ændrede mine oplevelser hos Gorm's dog hurtigt på. For mig står Gorm's for en rejse - En rejse med evig fokus på forbedringer. Bedre gæsteoplevelser og bedre råvarer, og samtidig en rejse der godt tør udfordre. Hos Gorms stræber vi ikke efter at være som alle andre, vi tør godt at udfordre opfattelsen af hvad f.eks. pizza kan, og bør være. Netop dette elsker jeg. I Gorm's er vi altid i bevægelse, igang og på vej. Denne dynamik holder jeg meget af, den giver mig energi og smil på læben.


Jeg har nu været ansat i Gorms i 4 år, hvor jeg har været med til at åbne 2 nye restauranter, og selv været restaurantchef på 4 forskellige lokationer, hvoraf jeg idag står i spidsen for 2 af dem. For mig har det været en fantastisk rejse i en virksomhed, som virkelig vægter initiativ og arbejdsomhed højt. 


Gorm's er for mig et sted med store ambitioner og højt til loftet, som de ansatte har lyst til at være en aktiv del af. Vi har et stærkt sammenhold og en flad struktur der gør, at alle har mulighed for, at bidrage til den spændende rejse, føle ejerskab og opleve et meningsfyldt job. Det er jeg vild med ! 


- Simon Svanborg Peters, Restaurantchef Gorm’s


----------------------------------------------------


Den tynde pizza er i vores DNA! 
Gorm hentede inspiration i den klassiske romerske pizza-tradition - kendt for de helt tynde bunde - men udviklede sin helt egen, og surdejen er stadig den samme som blev startet op helt tilbage i 2008. Vores bund er er den tyndeste, og skorpen den sprødeste, og vores toppings er gastronomisk tænkt - ALTID - med afsæt i smagskombinationer frem for traditioner. Frække og udfordrende!  


Gorm’s er ikke kun pizza! 
Vores nye menu har et spændende udvalg af antipasti, hjemmelavet pasta og en rustik hovedret lavet med masser af smag og kærlighed. Der kan vælges fra kortet, og der kan vælges imellem vores 3-retters eller 7-retters menu.


Læs meget mere her