Indlægskonsulent til Sjælland

   - vær med til at skabe et liv i bevægelse

 

I Sahva er vores fælles mission at hjælpe mennesker til et liv i bevægelse. Vi er bl.a. specialister i fødder og ortopædisk fodtøj, og vi hjælper årligt mere end 50.000 kunder.


Vores forretningsområde vokser, og vi søger derfor en ny indlægskonsulent, som deler vores store interesse for fødder. Du bliver en del af et stærkt team med 18 dygtige kollegaer, som sætter en ære i at sikre unikke kundeoplevelser gennem god service, perfekt pasform og hurtig levering. Stemningen i teamet er præget af lysten til at hjælpe og sparre med hinanden. 


Vi er netop flyttet i nye flotte lokaler i Brøndby, hvor du som udgangspunkt vil arbejde fra.


Jobbet indebærer blandt andet: 


  • Udføre fodanalyser med fokus på at definere kundens behov
  • Måltagning og tilpasning af indlæg og ortopædisk fodtøj
  • Vejledning og rådgivning om valg af fodtøj
  • Fastholdelse og tiltrækning af kunder
  • Kontakt til og opfølgning på kunder, kommuner og sygehuse
  • Præsentation og formidling af fagligt stof til relevante interessenter


Derudover vil du lejlighedsvis deltage i messer, demodage og andre salgs- og uddannelsesaktiviteter.


Din baggrund:


Vi leder efter dig, der er uddannet fod- eller fysioterapeut, gerne med erfaring fra sygehus og/eller klinik. Du har flair for IT, og har du allerede erfaring med indlæg eller sko vil det være en fordel, men ikke et krav, så længe du er nysgerrig og villig til at lære faget.


Som person er du en udpræget teamplayer med højt humør og gode samarbejdsevner. Det er vigtigt, at du kan drive dine opgaver selvstændigt, og at du trives med forandringer. Dit arbejde er præget af høj kvalitet, tålmodighed og viljen til at levere unikke kundeoplevelser, sammen med resten af teamet.


Da vi dækker hele Sjælland og Bornholm, skal du forvente nogen kørsel, men vi tilstræber at tilpasse det i forhold til din bopæl. Det er et krav at du har kørekort.


Vi tilbyder: 


Hos Sahva bliver du en del af et fagligt højt miljø og et fællesskab med gode interne muligheder for faglig og personlig sparring. Du bliver mødt af en rummelig, men også resultatorienteret og inkluderende kultur, hvor udveksling af meninger og holdninger bliver værdsat.


Vi har fokus på medarbejdertrivsel. Det betyder, at vi arbejder aktivt med resultaterne af vores tilfredshedsundersøgelser og APV, og som medarbejder bliver du involveret, så du får indflydelse på vores fælles trivsel. Vores ledere har løbende dialog via 1:1-samtaler med deres ansatte, og de arbejder ud fra et veldefineret ledelsesgrundlag, som bygger på en troværdig, respektfuld, motiverende og resultatorienteret ledelsesadfærd, som sikrer, at vi udnytter dit potentiale.


Interesseret?

Vil du bidrage til menneskers livskvalitet, og kan du se dig selv udfolde dit talent i jobbet? Så send dit CV sammen med en kort motiveret ansøgning senest den 29. juni. Stillingen er på fuldtid med tiltrædelse hurtigst muligt.


Hvis du har spørgsmål om stillingen er du velkommen til at kontakte klinikchef Mette Lauritsen på telefon 2880 7028.


Ansøgningsfrist 29/06/2021


Søg nu


Om Sahva

Sahva er en sundhedsvirksomhed med fagligt dygtige specialister i kroppens bevægelighed. Sahva har mere end 40 klinikker og butikker fordelt over hele landet, og vi hjælper dig til et liv i bevægelse med hjælpemidler af højeste kvalitet og til dit behov. Vi er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler og har 145 års erfaring. Vi rådgiver og deler vores viden med professionelle og kunder gennem et stort udbud af aktiviteter.


Med dig i centrum udvikler og designer vi højteknologiske ben- og armproteser, skinner og korsetter, ortopædisk fodtøj og indlæg. Vi tilbyder også brystproteser og kompressionsbehandling og vejleder i sunde sko med optimal komfort til dine fødder. Vi hjælper dig til at leve et mere aktivt liv med en højere livskvalitet.


Læs mere på www.sahva.dk eller kontakt os for at høre mere om dine muligheder på tlf.: 7011 0711. Følg os på FacebookInstagramLinkedIn