Investment Manager



Er du klar til næste skridt i din karriere, og kan du se dig i rollen som sparringspartner for ledelserne i porteføljeselskaberne i Vækst-Invest?


Så er her en unik og spændende karrierestilling, hvor du bliver en del af et uformelt og travlt investeringsteam i en succesfuld og ambitiøs kapitalfond.


På baggrund af en stærk historik siden 2008, har Vækst-Invest for nylig øget sin kapital under forvaltning. Stillingen som Investment Manager er således nyoprettet med reference til Managing Partner i Vækst-Invest, og der er mulighed for at skræddersy indhold og ansvar i forhold til dine kompetencer og din karriereudviklingsplan i virksomheden. 


Målet er klart og entydigt - nemlig at du på sigt selvstændigt skal varetage, administrere og udvikle din egen virksomhedsportefølje, herunder løbende screene opkøbs- og salgsmuligheder inkl. gennemførsel af forhandlingerne i relation til virksomhedskøb og -salg. Indenfor samme tidshorisont bliver du en del af partnergruppen.


Din baggrund er formodentlig cand. merc., cand. jur. eller lignende. Du har 5-10 års erhvervserfaring efter endt uddannelse – herunder minimum 3-4 års erfaring med virksomhedshandel, strategiprocesser eller M&A rådgivning.


Du trives i en udadvendt rolle, hvor du får mulighed for at opbygge eget netværk i SMV-segmentet, og samtidig skal du være med til at udbygge relationerne til Vækst-Invests eksisterende netværk.


Du er en stærk kommunikator i både skrift og tale. Kolleger og samarbejdspartnere oplever dig som en åben og tillidsvækkende person med en høj integritet.


Din arbejdsstil er struktureret og disciplineret, og du er i stand til at levere med høj kvalitet – også i de forhandlingssituationer, hvor det spidser til.


Hos Vækst-Invest bliver du en værdifuld nøglespiller på et team med høj kompetence, og det forventes, at du har noget at byde ind med. Du kan samtidig forvente at Vækst-Invest kan byde ind med en for branchen attraktiv løn- og bonuspakke.


Ansøgningsfrist: ansøgninger behandles løbende.



SØG STILLINGEN

Kontakt

Eventuelle henvendelser vedrørende stillingen skal ske til:

Partner Jørn Andersen


+45 40265036


ja@kompetent.as

Kompetent tilbyder en unik og agil servicemodel for alle typer af rekrutteringsprocesser. Vi hjælper organisationer gennem alle vækst og forandringsstadier, og vores services kan tilpasses alle budgetniveauer.


Vi kombinerer mange års brancheerfaring med den nyeste teknologi, og flytter mennesker og virksomheder i et hidtil uset tempo.

 
www.kompetent.as finder du mere information om Kompetent.


Nedenfor ser du Vækst-Invest's adresse:

{"street":"Østre Havnepromenade 26","city":"Aalborg","state":"Nordjylland","zip_code":"9000","country":"Danmark"}