Autoriseret bandagist til Sahva klinik på Sjælland

- vær med til at skabe et liv i bevægelse

 

Vil du være med til at præge udviklingen i Danmarks største udbyder af individuelle kropsbårne hjælpemidler? Og vil du bidrage med at skabe unikke kundeoplevelser med brugeren i centrum? Så er det dig vi søger. 


I Sahva oplever vi en stærkt forøget efterspørgsel, og vi fortsætter med den rivende udvikling. Du bliver en del af et stort team af dedikerede og kompetente bandagister, serviceteknikere og administrativt personale, og du vil referere til regionschefen i København. 

Vi står stærkt i markedet og går forrest med udvikling og nytænkning, og brænder for at levere en unik service og markedets bedste løsninger og produkter. Vi har derfor brug for endnu en dygtig bandagist. Din faste base bliver på en af vores lokale klinikker på Sjælland, afhængig af din bopæl, men du vil derudover betjene kunder på Sahvas øvrige lokationer på hele Sjælland.

Jobbet indebærer blandt andet: 

Du er uddannet bandagist (B.Sc. in Prosthetics and Orthotics) og opfylder kravene til ansøgning om autorisation eller har allerede en godkendt autorisation fra Sundhedsstyrelsen.


Med udgangspunkt i kundens situation og ressourcer, identificerer du de rette hjælpemidler, herunder:


  • Måltagning, afstøbning eller scanning til hjælpemidlet samt produktets design
  • Afprøvning, opfølgning og kontrol af hjælpemidlets funktion og målsætning
  • Vejledning og instruktion i brug af hjælpemidlet til kunden
  • Dokumentation, herunder journalisering og videregivelse af data til ordreoprettelse samt afslutning af ordreflowet. 

Derudover vil du have tæt samarbejde med produktionen samt møder såvel på afdelingsniveau som tværorganisatorisk for sparring, vidensdeling og udvikling. Som person er du empatisk og engageret, du arbejder selvstændigt og er en god teamplayer.


Vi tilbyder:

Hos Sahva bliver du en del af et fagligt højt miljø og et fællesskab med gode interne muligheder for faglig og personlig sparring. Du bliver mødt af en rummelig, men også resultatorienteret og inkluderende kultur, hvor udveksling af meninger og holdninger bliver værdsat.


Vi har fokus på medarbejdertrivsel. Det betyder, at vi arbejder aktivt med resultaterne af vores tilfredshedsundersøgelser og APV, og som medarbejder bliver du involveret, så du får indflydelse på vores fælles trivsel. 


Vores ledere har løbende dialog via 1:1-samtaler med deres ansatte, og de arbejder ud fra et veldefineret ledelsesgrundlag, som bygger på en troværdig, respektfuld, motiverende og resultatorienteret ledelsesadfærd, som sikrer, at vi udnytter dit potentiale.


Interesseret?

Er du drevet af at bidrage til menneskers livskvalitet, og kan du se dig selv udfolde dit talent i Sahva? Så send os dit CV og en kort motiveret ansøgning snarest muligt.


Har du spørgsmål til stillingsannoncen, kan du kontakte regionschef, Rasmus S. Mortensen på telefon 28807010.


Ansøgningsfrist 31/12/2021


Søg nu


Om Sahva

Sahva er en sundhedsvirksomhed med fagligt dygtige specialister i kroppens bevægelighed. Sahva har mere end 40 klinikker og butikker fordelt over hele landet, og vi hjælper dig til et liv i bevægelse med hjælpemidler af højeste kvalitet og til dit behov. Vi er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler og har 149 års erfaring. Vi rådgiver og deler vores viden med professionelle og kunder gennem et stort udbud af aktiviteter.


Med dig i centrum udvikler og designer vi højteknologiske ben- og armproteser, skinner og korsetter, ortopædisk fodtøj og indlæg. Vi tilbyder også brystproteser og kompressionsbehandling og vejleder i sunde sko med optimal komfort til dine fødder. Vi hjælper dig til at leve et mere aktivt liv med en højere livskvalitet.


Læs mere på www.sahva.dk eller kontakt os for at høre mere om dine muligheder på tlf.: 7011 0711. Følg os på FacebookInstagramLinkedIn