Tjenere til Hanzo Aarhus


Endelig rammer Hanzo Smilets by! Madklubbens frække dreng i klassen har taget København med storm og er nu klar til at indtage Aarhus. Her serverer vi udogmatiske asiatiske livretter fra hele kontinentet. Det hele pakkes ind i stemningsfulde rammer, hvor mad, drikke, lys, lyd, dufte og farver flyder sammen i én sanseoplevelse. På Hanzo er der højt til loftet i både bogstavelig og overført forstand. Vi vil skabe vores hidtil fedeste restaurant i byen, hvor den høje puls trives alle ugens dage, og hvor teamet i restauranten i fællesskab arbejder for, at alle gæster får en kanon oplevelse.


Vi leder efter dygtige og effektive tjenere, der kan få vores restaurant til at spille, helt uden grus i maskineriet. Det er ikke tilfældigt, når en travl aften går op i en højere enhed, og især vores tjenere er med til at give vores gæster en uforglemmelig oplevelse af, hvad Madklubben står for.


Jobbet:

Som tjener på Hanzo bliver du en del af et team, der brænder for at skabe en uforglemmelig oplevelse for de besøgende. Stemningen kan mærkes ud i fingerspidserne, og der er gang i den på alle parametre. Derfor er det vigtigt, at du motiveres af at have mange bolde i luften samtidig med, at du formår at give vores gæster et indtryk af, at der er fuldstændigt styr på det.


Dette leder vi efter:

Kort sagt ønsker vi at finde en person med kæmpe power, som trives med travlhed, aftenservice og mange bolde i luften, samt kan sætte hak ud for flertallet af nedenstående kvalifikationer:

  • Du møder udfordringer med en positiv indstilling og trives med at arbejde i et miljø med højt tempo
  • Du er engageret og kvalitetsbevidst
  • Du er imødekommende og præsentabel
  • Du samarbejder problemfrit i teams
  • Du har et godt kendskab til mad og vin - eller har stor interesse for at lære herom
  • Du er smilende, udadvendt og har lyst til at give vores gæster den bedste oplevelse hver gang
  • Du udviser stort engagement og fleksibilitet i dit arbejde
  • Du er ikke bange for at tage fat og hoppe ud i nye udfordringer


Dette kan vi tilbyde

Der er ikke noget mere tilfredsstillende end at gå på arbejde og føle, at man repræsenterer noget ekstraordinært. Dette får du rig mulighed for som tjener på Hanzo. Du vil hver dag træde ind i den største og flotteste restaurant i området, med plads til over 200 gæster pr. seat i vidunderlige lokaler med højt til loftet og en æstetik i top. Derudover kan du glæde dig til:

  • En glad og livlig arbejdsplads
  • De bedste muligheder for at arbejde dig op i organisationen
  • En attraktiv vagtplan
  • Et unikt sammenhold blandt medlemmerne, både i og på tværs af klubben
  • Mad og drikke, som du kan være stolt af at servere


Vi tilbyder derudover pension, helbredssikring og en masse gode personalefordele til blandt andet at besøge vores andre restauranter med god rabat.


Løn efter kvalifikationer.


Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt


Vi holder samtaler løbende og ansætter, hvis den rigtige dukker op, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.


Opstart: Ved åbning i start/midt oktober


Har du spørgsmål om stillingen? 

Kontakt driftschef Simon Skov på skov@madklubben.dk

Om Madklubben

Madklubben er én stor familie af restauranter i København, Aarhus, Odense og Esbjerg. Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007 har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med mere end 1.200.000 gæster om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger omkring ca. 1.000 mennesker fordelt på 30+ restauranter, og vi har ambitioner om mere. Derfor er vi altid på udlig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af klubben. Måske det er dig?

Ansøg her

Find os her

Hanzo
M. P. Bruuns gade 22-24
8000 Aarhus