Roesgaard søger dygtige og engagerede revisorer

Har du 3-5 års erfaring som revisor, stærke kommunikations- og formidlingsevner, og motiveres du af et godt kollegialt fællesskab på og uden for kontoret? Så bliv revisor hos Roesgaard.


Vi er i dag mere end 100 medarbejdere, som er beskæftiget med revision, rådgivning og jura. Vi har et stærkt sammenhold på tværs af vores afdelinger og vægter åbenhed og ærlighed højt. Vores kontor er beliggende i centrum af Horsens.


Jobbet 

Som vores revisor bliver du en del af et ambitiøst og fagligt dygtigt team, som udfører både revisions- og rådgivningsopgaver, og du kommer til at arbejde med en bred vifte af små og mellemstore virksomheder inden for mange forskellige brancher.


Du vil på flere opgaver få selvstændig kundekontakt, og du rapporterer direkte til den kundeansvarlige.

 

Om dig 

Du har de grundlæggende revisionsmæssige færdigheder på plads, løser opgaver selvstændigt med stor faglig kvalitet og trives i et miljø, hvor der lægges vægt på gode samarbejdsevner. Da vi arbejder aktivt på at sikre en tæt kunderelation, er det vigtigt, at du kan lide at tale med mennesker. Desuden er du kvalitetsbevidst og detaljeorienteret.

 

Vi tilbyder 

Mulighederne er gode for dig, der kan og vil noget. Som virksomhed er vi konstant under udvikling og uddannelse, og der vil derfor være mulighed for efteruddannelse. Vores hverdag er spændende og travl, omgangstonen er god og humøret højt. Vi har fokus på effektivitet, nærhed og opdateret viden. Desuden udforsker og holder vi os konstant opdateret på den digitale udvikling, så vores revisorer nemmere og hurtigere kan udføre opgaver.  


Du får en markedssvarende lønpakke, en attraktiv forsikrings- og pensionsordning samt sundhedsforsikring. Der vil også være mulighed for at deltage i forskellige sociale arrangementer ca. én gang i måneden.

Send ansøgning

Kontakt os

ROESGAARD
Godkendt Revisionspartnerselskab Sønderbrogade 16
8700 Horsens

Charen Lizbeth Nyborg


+45 3024 2108


cln@roesgaard.dk

Send ansøgning