Er du den nye junior driftschef til FRANKIES?


Læs endelig videre, hvis du er parat til at indtage en lederrolle for en portefølje af restauranter i Danmarks mest spændende restaurationsvirksomhed. Vi udvider i hastigt tempo og søger derfor endnu en dygtig kollega.


Hvem er vi?

FRANKIES er en virksomhed bestående af 11 restauranter i København, Aarhus og Esbjerg. Vi serverer fremragende mad og cocktails til ualmindeligt fornuftige priser. Vi holder altid til i lækre omgivelser og sætter årligt rammerne for rigtig mange gæster.

Vi er stolte af alt det, vi har nået, siden vi åbnede vores første restaurant i 2018, men vi har mod på meget mere! Gæsterne har taget godt imod FRANKIES, og vi er derfor klar til at åbne vores næste restauranter i 2022.


Hvilket ansvar vil du få?

Som junior driftschef vil du få et ansvar for en portefølje af 2-3 restauranter i vores hastigt voksende virksomhed. Som junior driftschef vil du referere ind til FRANKIES' Driftschef, og du vil efter kort tid blive restauranternes tovholder, der både skal stå i spidsen for, at vores gæster får den bedste spiseoplevelse og holde øje med, at vores budgetter holdes. Det er din fornemmeste opgave at sørge for, at dine ledere og medarbejdere har de allerbedste muligheder for at servere dejlig mad til en masse glade gæster.


Du vil få ansvaret for en række centrale områder, herunder:

Økonomi:

  • Styring af restauranternes daglige økonomi; dvs. indkøb, forbrug, drikkevarer, spild, status, faktura-godkendelse, lønkørsel, opfølgning på leverandører etc.
  • Budgetlægning og løbende rapportering vedr. restauranternes performance

Personale:

  • Personaleansvar i restauranterne, herunder ansættelse og udvikling
  • Oplæring og træning af personale
  • Driftsansvar angående personaleplanlægning og løn

Systemer & processer:

  • Ansvar for at alle systemer og redskaber for restauranterne fungerer i drift
  • Sikring af at alle checklister og procedurer ift. service og køkken efterleves
  • Særligt fokus på vedligehold og rengøring i restauranterne

Eksekvering af gæsteoplevelse:

  • Generel sikring af at oplevelsen i restauranten lever op til det tilsigtede restaurantkoncept
  • Gennemgang og vurdering af gæstefeedbacks
  • Løbende dialog med virksomhedens ledelse vedr. forbedringstiltag i restauranterne

Hvem er du? 

Det er et job, der kræver overblik og stor indsigt i ledelse, service og gode gæsteoplevelser.

En stor del af jobbet er ledelse, så dokumenteret ledelseserfaring er et krav. I FRANKIES går det stærkt – både i restauranterne, men også overordnet med at udvikle virksomheden. Det er derfor vigtigt, at du er en energifyldt person, der trives i en til tider hektisk hverdag.


Derudover forventes det, at du har stærke kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt. Det skal du både bruge internt til dine medarbejdere og kollegaer, men også eksternt i forhold til gæster og samarbejdspartnere.


Da du har det overordnede ansvar for restauranternes økonomi, er det et krav, at du har erfaring med driftsøkonomi. Du skal være struktureret og have et udtalt planlægningsgen. Det er desuden vigtigt, at du forstår, hvordan god service overfor restaurantgæster skaber værdi. Det er således et krav, at du har erfaring fra restaurant - eller oplevelsesindustrien.


Eftersom dette er en udviklingsstilling, forventer vi ikke, at du kan alt fra dag 1 – men vi forventer, at du er ambitiøs og brænder for at udvikle dig selv med henblik på at kunne påtage dig et endnu større ansvar i FRANKIES.


Hvad tilbyder vi?

Vil tilbyder dig en udfordrende og energifyldt hverdag, hvor du vil indgå i et udviklingsforløb sammen med en af FRANKIES erfarne driftschefer. I tillæg hertil tilbyder vi dig en konkurrencedygtig løn, pension, helbredssikring og en masse personalefordele.  I FRANKIES og Madklubben har vi specialister i Finans, HR, Marketing, Salg og Gæsteoplevelse, der alle står klar til at hjælpe og støtte dig i din nye rolle. I Madklubben vil du indgå i teamet af både driftschefer og junior driftschefer med rig mulighed for sparring og videndeling.


Ansøgningsfrist: 1. oktober.  Vi læser ansøgninger løbende og besætter rollen, når den rigtige kandidat dukker op. Tøv derfor ikke med at sende din ansøgning afsted.


Har du spørgsmål til stillingen?  

Kontakt driftschef Annika Borbye Omraninejhad på annika@madklubben.dk


Vi ser frem til at høre fra dig.

Om Frankies

På Frankies lover vi vores gæster, at de får en nytænkende, velsmagende og underholdende pizzaoplevelse. Uanset om de besøger os på vores restauranter eller tager vores pizzaer med som take away. Frankies er et univers, man kan bruge rigtig lang tid på at udforske. Vi har vores egen merchandise, restauranter med hver deres unikke indretning og et online univers, hvor vi serverer content, som rammer tidsånden og som gæster synes er interessante at interagere med.


Ansøg her