Kundeservicemedarbejder til Sahva Kundecenter i Brøndby

- vær med til at skabe et liv i bevægelse

 

Brænder du for at levere unikke kundeoplevelser? Og vil du være med til at gøre en forskel for menneskers livskvalitet? Så er du måske én af vores nye kundeservicemedarbejdere!  


Som kundeservicemedarbejder er din vigtigste opgave at levere unikke oplevelser i telefonen til de mere end 50.000 kunder, der hvert år starter deres kunderejse i Sahvas Kundecenter.


Sammen med 20 andre engagerede kollegaer specialiserer du dig i to særlige faggrupper, som håndterer interne og eksterne henvendelser på vores tre forretningsområder: Fodtøj og indlæg, kompressionsprodukter og proteser og ortoser.

 

Vi er flyttet til nye flotte lokaler på Nykær 68, Brøndby, hvor vi glæder os til at tage imod dig.


Jobbet indebærer blandt andet:

 

  • Håndtering af telefoniske kundehenvendelser, oprettelse af kunder, tidsbestilling mv.  
  • Elektronisk arkivering af dokumenter
  • Besvarelse af e-mails


Derudover bistår Kundecenteret med support ved ad-hoc opgaver for interne afdelinger, fx kalenderopsætning og opdatering af vores webshop.


Som en del af dit intro program får du en grundig oplæring, så du er ordentligt klædt på til at modtage mange og forskelligartede opkald. Stillingen er på 37 timer om ugen, som bliver fordelt alle hverdage mellem kl. 7.00-18.00.


Din baggrund: 

Vi forventer, at du har erfaring med telefonisk kundeservice i forvejen, og at du ubesværet navigerer i forskellige IT-systemer. Du har forudgående kendskab til mindst ét større ERP-system, og har du kendskab til C5, vil det være en fordel, men det er ikke et krav.


Derudover stortrives du med at tale i telefon med mange kunder hver dag, hvor du med et godt overblik og en passende styring, leverer en imødekommende og tålmodig service med forståelse for kundens situation og behov.  


Vi tilbyder:

Hos Sahva bliver du en del af et fagligt højt miljø og et fællesskab med gode interne muligheder for faglig og personlig sparring. Du bliver mødt af en rummelig, men også resultatorienteret og inkluderende kultur, hvor udveksling af meninger og holdninger bliver værdsat.


Vi har fokus på medarbejdertrivsel. Det betyder, at vi arbejder aktivt med resultaterne af vores tilfredshedsundersøgelser og APV, og som medarbejder bliver du involveret, så du får indflydelse på vores fælles trivsel.


Vores ledere har løbende dialog via 1:1-samtaler med deres ansatte, og de arbejder ud fra et veldefineret ledelsesgrundlag, som bygger på en troværdig, respektfuld, motiverende og resultatorienteret ledelsesadfærd, som sikrer, at vi udnytter dit potentiale.


Interesseret?

Er du drevet af at bidrage til menneskers livskvalitet, og kan du se dig selv udfolde dit talent i jobbet? Så send os dit CV og en kort motiveret ansøgning hurtigst muligt. Vi gør opmærksom på, at stillingsannoncen lukkes, så snart vi har modtaget det ønskede antal ansøgninger.


Har du spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Jannik Espersen på tlf. 2880 7050.


Ansøgningsfrist 31/10/2021


Søg nu


Om Sahva

Sahva er en sundhedsvirksomhed med fagligt dygtige specialister i kroppens bevægelighed. Sahva har mere end 40 klinikker og butikker fordelt over hele landet, og vi hjælper dig til et liv i bevægelse med hjælpemidler af højeste kvalitet og til dit behov. Vi er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler og har 149 års erfaring. Vi rådgiver og deler vores viden med professionelle og kunder gennem et stort udbud af aktiviteter.


Med dig i centrum udvikler og designer vi højteknologiske ben- og armproteser, skinner og korsetter, ortopædisk fodtøj og indlæg. Vi tilbyder også brystproteser og kompressionsbehandling og vejleder i sunde sko med optimal komfort til dine fødder. Vi hjælper dig til at leve et mere aktivt liv med en højere livskvalitet.


Læs mere på www.sahva.dk eller kontakt os for at høre mere om dine muligheder på tlf.: 7011 0711. Følg os på FacebookInstagramLinkedIn