Klinikchef til proteser & ortoser i København og på Sjælland

- vær med til at skabe et liv i bevægelse

 

Stortrives du i krydsfeltet mellem forretning og mennesker? Og evner du at sikre en høj medarbejdertrivsel samtidig med en effektiv drift? Så er du måske vores nye klinikchef i region øst. 


Som klinikchef i Sahva bliver du en del af en professionel og udviklingsorienteret sundhedsvirksomhed. Din primære opgave bliver at omsætte strategiske beslutninger til operationelle tiltag og optimere samt effektivisere driften med vægt på ledelse og høj trivsel blandt medarbejderne.


Du bliver daglig leder af et stærkt og dedikeret team på mere end 30 medarbejdere, som hver dag leverer unikke kundeoplevelser til vores kunder. Teamet består af behandlere, specialister, serviceteknikere og administrativt personale fordelt over hele Sjælland.  


Jobbet indebærer blandt andet: 

 

  • Planlægge og koordinere daglig drift for hovedklinikken og tilhørende lokationer med fokus på kapacitetsudnyttelse og effektive processer, der følger virksomhedens retningslinjer
  • Ledelsesansvar for regionens medarbejdere herunder motivation, udvikling og fastholdelse
  • Salgsstyring og nøgletalsopfølgning
  • Etablere og udbygge netværk til hospitaler, kommuner, genoptræningscentre og andre samarbejdspartnere.

Derudover medvirker du til udvikling af strategien for klinikkerne og identificerer nødvendige indsatsområder i samarbejde med regionschefen i øst.


Du er desuden en vigtig medspiller i ensretningen af vores processer og får en stor berøringsflade på tværs af organisationen, hvor du fortsætter det gode interne samarbejde.


Din baggrund:

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er en klar fordel, hvis du har en sundheds- eller socialfaglig uddannelse - eller et indgående kendskab til området fra kommune eller hospitalsvæsen. Du har allerede etableret dig som leder, og har min. 3 års erfaring med ledelse af specialister. Hvis du har suppleret din erfaring med en diplomuddannelse i ledelse, vil det være en fordel, men det er ikke et krav.


Som leder er du tydelig og nærværende, og du trives godt i det operationelle felt, hvor du kan udnytte dine evner til at planlægge, motivere og udfordre dine medarbejdere. Samtidig evner du at gribe og agere på de uforudsete bolde, der kastes i din retning.


Vi tilbyder: 

Hos Sahva bliver du en del af et fagligt højt miljø og et fællesskab med gode interne muligheder for faglig og personlig sparring. Du bliver mødt af en rummelig, men også resultatorienteret og inkluderende kultur, hvor udveksling af meninger og holdninger bliver værdsat.


Vi har fokus på medarbejdertrivsel. Det betyder, at vi arbejder aktivt med resultaterne af vores tilfredshedsundersøgelser og APV, og som medarbejder bliver du involveret, så du får indflydelse på vores fælles trivsel. 


Vores ledere har løbende dialog via 1:1-samtaler med deres ansatte, og de arbejder ud fra et veldefineret ledelsesgrundlag, som bygger på en troværdig, respektfuld, motiverende og resultatorienteret ledelsesadfærd, som sikrer, at vi udnytter dit potentiale.


Interesseret?

Er du drevet af at bidrage til menneskers livskvalitet, og kan du se dig selv udfolde dit talent i jobbet? Så send os dit CV og en kort motiveret ansøgning hurtigst muligt. Vi inviterer løbende til samtale og tager stillingsannoncen ned, så snart den rette kandidat er fundet.


Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte regionschef, Rasmus Sylvest Mortensen på telefon 2880 7010.


Søg nu


Om Sahva

Sahva er en sundhedsvirksomhed med fagligt dygtige specialister i kroppens bevægelighed. Sahva har mere end 40 klinikker og butikker fordelt over hele landet, og vi hjælper dig til et liv i bevægelse med hjælpemidler af højeste kvalitet og til dit behov. Vi er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler og har 149 års erfaring. Vi rådgiver og deler vores viden med professionelle og kunder gennem et stort udbud af aktiviteter.


Med dig i centrum udvikler og designer vi højteknologiske ben- og armproteser, skinner og korsetter, ortopædisk fodtøj og indlæg. Vi tilbyder også brystproteser og kompressionsbehandling og vejleder i sunde sko med optimal komfort til dine fødder. Vi hjælper dig til at leve et mere aktivt liv med en højere livskvalitet.


Læs mere på www.sahva.dk eller kontakt os for at høre mere om dine muligheder på tlf.: 7011 0711. Følg os på FacebookInstagramLinkedIn