Er du vores nye knivskarpe køkkenchef på Gorm’s Århus?

Elsker du at arbejde med råvarer af høj kvalitet? Brænder du for tilberedning af lækre råvarer og sætter du gæsten i centrum, selvom du står foran gryderne og ovnen?
Hos Gorm’s kan du udleve dine ambitioner og blive en del af et sejt engageret team.

Til vores charmerende restaurant i Århus søger vi en engageret køkkenchef med godt overblik og udsøgt sans for detaljen. Du kommer til at blive en aktiv del af et dedikeret, professionelt og sejt team.

Vi tilbyder...

  • Rig mulighed for at sætte dit personlige gastronomiske aftryk – Gorm’s er nemlig meget mere end sprød pizza.
  • En arbejdsplads hvor du bliver en del af vores skønne Gorm's familie, der vægter passion, kærlighed, samarbejde og professionalisme tungere end noget andet.
  • Nærværende ledelse og et positivt arbejdsmiljø med højt til loftet
  • Plads til personlig udvikling
  • Sparring med vores dygtige teams rundt om i landet
  • Mulighed for tilskud til transport

Vi forventer at du...

  • Gerne har flere års dokumenteret brancheerfaring
  • Har erfaring med varebestilling og med at lede et køkken.
  • Elsker det italienske og nordiske køkken
  • Tager ansvar for den samlede gæsteoplevelse og er opmærksom på, at køkkenet er en vigtig del af den samlede service til gæsterne.
  • Er smilende og åbensindet
  • Kommunikerer positivt og konstruktivt med både gæster og kolleger
  • Trives i et travlt miljø og bevarer overblikket, når tempoet er højt

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, og det er således ikke et krav, at du er uddannet kok.

Fællesskab og ansvar
I Gorm’s lægger vi vægt på fællesskab, trivsel og ordentlige arbejdsforhold. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der er fokus på gæsteoplevelsen samtidig med en faglig og personlig udvikling. Vi leder efter holdspillere med gejst, evnen til at tage ansvar og lysten til at videreudvikle kompetencer indenfor service- og restaurantbranchen.

I Gorm’s er gæsten altid i centrum mens vi arbejder i et højt tempo med smil på læben. Vi lover, du får sved på panden og dygtige smilende kolleger. Du har erfaring fra restaurationsbranchen og en kærlighed for kvalitet og høj service. Vigtigst er det dog, at du har ben i næsen, er smilende og har god energi.

Hos Gorm’s brænder vi for at skabe en uformel og uprætentiøs spiseoplevelse med nærværende service og lækker mad af gode råvarer, uanset om du møder os i en af vores restauranter, i en af vores pizzabarer, på en festival eller til et event. I vores restauranter serverer vi, et indbydende udvalg af antipasti, hjemmelavet pasta og hovedretter lavet med masser af smag og kærlighed – og naturligvis alle vores originale pizzaer.

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt via linket. Vi holder samtaler løbende og glæder os meget til at høre fra dig 😊

Hvis du har spørgsmål er du altid meget velkommen til at kontakte vores Restaurantchef, Tejs Borre tejs@wearegorms.dk - Mobil: 2348 6688



Søg nu

Send ansøgning

Spørgsmål til jobbet?

Tejs Borre, Restaurantchef

tejs@gormspizza.dk

"Det hele startede med et studiejob. Stemningen foran pizzaovnen i Gorm's tiltrak mig noget mere end et “klassisk” studiejob på et lager eller foran en computerskærm. Jeg læste antropologi og ledelse på universitet, og var blevet lidt skoletræt. Jeg havde i hvert fald brug for et sted med fart over feltet, og hvor sammenholdet spillede en større rolle, end på den til tider ensomme skolebænk. Og det skal jeg love for jeg fandt hos Gorms. 


Jeg startede som pizzaiolo, i køkkenet. Jeg har altid interesseret mig for mad, så det virkede derfor naturligt at få det lidt tættere på. Det var nu aldrig meningen at det skulle blive min leve vej, men det ændrede mine oplevelser hos Gorm's dog hurtigt på. For mig står Gorm's for en rejse - En rejse med evig fokus på forbedringer. Bedre gæsteoplevelser og bedre råvarer, og samtidig en rejse der godt tør udfordre. Hos Gorms stræber vi ikke efter at være som alle andre, vi tør godt at udfordre opfattelsen af hvad f.eks. pizza kan, og bør være. Netop dette elsker jeg. I Gorm's er vi altid i bevægelse, igang og på vej. Denne dynamik holder jeg meget af, den giver mig energi og smil på læben.


Jeg har nu været ansat i Gorms i 4 år, hvor jeg har været med til at åbne 2 nye restauranter, og selv været restaurantchef på 4 forskellige lokationer, hvoraf jeg idag står i spidsen for 2 af dem. For mig har det været en fantastisk rejse i en virksomhed, som virkelig vægter initiativ og arbejdsomhed højt. 


Gorm's er for mig et sted med store ambitioner og højt til loftet, som de ansatte har lyst til at være en aktiv del af. Vi har et stærkt sammenhold og en flad struktur der gør, at alle har mulighed for, at bidrage til den spændende rejse, føle ejerskab og opleve et meningsfyldt job. Det er jeg vild med ! "


- Simon Svanborg Peters, Restaurantchef Gorm’s


----------------------------------------------------


Den tynde pizza er i vores DNA! 
Gorm hentede inspiration i den klassiske romerske pizza-tradition - kendt for de helt tynde bunde - men udviklede sin helt egen, og surdejen er stadig den samme som blev startet op helt tilbage i 2008. Vores bund er er den tyndeste, og skorpen den sprødeste, og vores toppings er gastronomisk tænkt - ALTID - med afsæt i smagskombinationer frem for traditioner. Frække og udfordrende!  


Gorm’s er ikke kun pizza! 
Vores nye menu har et spændende udvalg af antipasti, hjemmelavet pasta og en rustik hovedret lavet med masser af smag og kærlighed. Der kan vælges fra kortet, og der kan vælges imellem vores All in menue, vinmenue, social dinning menue og vores 2-retters og 3-retters menuer. Vi glæder os til at byde dig velkommen.


Læs meget mere her