Business Controller

- til CUBIC-Modulsystem

Har du lyst til at koble strategi, udvikling og økonomisk sparring sammen? Er du en god kommunikator, der forstår at omsætte din faglighed til initiativer og handlinger? Har du styr på den økonomiske værktøjskasse, og har du samtidig lyst til at være en del af en succesrig virksomhed i international udvikling? Så er det dig vi søger til CUBIC.


Som Business Controller hos Cubic kommer du til at få en central rolle, hvor du med en resultatorienteret og målrettet indsats vil være med til at understøtte og påvirke virksomhedens udvikling. Cubic har en strategi med ambitiøse vækstplaner, hvor du i denne nyoprettede rolle vil blive en tæt forretningspartner for organisationen. Kombinationen af din forretningsforståelse og din erfaring med økonomiske styringsværktøjer, sikre samtidigt at CUBIC altid kan arbejde ud fra valide data på en smart måde.


Med reference til økonomichefen vil du blive en del af Cubics økonomi-team, hvor du kan se frem til en udfordrende og alsidig hverdag. Teamet har en central placering i organisationen, som bidrager med værdi i hele værdikæden. Der arbejdes med en resultatorienteret og proaktiv tilgangsvinkel, som skal sikre fortsat udvikling af værktøjer og processer, der sikrer høj kvalitet, god effektivitet og værdiskabende økonomistyring i Cubic.


Stillingen dækker over flere ansvarsområder og muligheder, lige fra udvikling og optimering – til controlling af datterselskaber og sparring med organisationen. Du vil komme tæt på forretningen og igennem udvikling af systemer, værktøjer og processer, vil du være med til at skabe det fundament, som vil hjælpe til at realisere vækststrategien i de kommende år.


Af udvalgte arbejdsområder kan nævnes:

  • Udvikle og implementere økonomistyringsmodeller og forretningsgange - med et skarpt blik på automatisering og digitalisering
  • Være sparringspartner for ledelsen og resten af organisationen bl.a.indenfor driftsoptimering og udvikling
  • Deltage i den årlige udarbejdelse af budgetter samt den kvartalsvise forecasting
  • Levere sparring og KPI-opfølgning til forskellige stakeholders i organisationen
  • Ansvarlig for product costing procedurer i koncernen
  • Controlling af koncernens selskaber i udlandet
  • Igangsætte og drive udviklingsprojekter indenfor ERP / BI i samarbejde med IT
  • Arbejde tæt sammen med økonomiafdelingens øvrige medarbejdere


Du kommer fra en lignende rolle i dag, hvor du igennem projekt- og forandringsledelse har bidraget til succesen med initiativer, optimeringer og forbedringer af processer. Du er en dygtig kommunikator, der formår at skabe følgeskab og opbakning til dine projekter. Du er typen der tager initiativer, du forstår at begå dig på flere niveauer og du er god til at skabe relationer.


Du har en relevant uddannelse, f.eks. cand.merc. eller HD.R. – kombineret med 3-4 års relevant erhvervserfaring.


Som person sætter du høje standarder for dit arbejde. Du motiveres til at løse dine opgaver i samspil og med nære relationer til kolleger og samarbejdspartnere. Du er god til at kommunikere og formidle information. Er der travlt eller presser situationen lidt, bevarer du roen og holder overblikket ved at arbejde struktureret og rationelt videre. 


Tiltrædelse snarest. Cubic samarbejder med Kompetent om rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Karsten Romby (Kompetent) på 25 24 02 60 eller krl@kompetent.as

Vil du søge jobbet, så send os din ansøgning samt CV snarest – der indkaldes løbende til samtaler.


SØG STILLINGEN