Erfaren bogholder til SPRING FAMILY 

I koncernen SPRING FAMILY glæder vi os over øget aktivitet, og vi søger derfor en erfaren, grundig og serviceminded bogholder til selvstændigt at kunne varetage daglige driftsopgaver, herunder bogholderi og kundeservice til vores 3 forretningsområder, som består af ZUPA A/S, Zupa Zite A/S og SPRING Production A/S.


DINE ARBEJDSOPGAVER VIL BLANDT ANDET OMFATTE:

  • Kreditorstyring
  • Finansbogholderi
  • Debitorstyring
  • Momsindberetning/afstemning
  • Økonomisupport til vores forretning, herunder primært til projektledere
  • Øvrige Ad-hoc opgaver

DIN PROFIL

Vi forestiller os, at du har flere års erfaring i lignende stilling med tilsvarende opgaver. Du trives i at have mange bolde i luften og er god til at navigere mellem de forskellige opgaver. Du er vant til at arbejde struktureret, er detaljeorienteret og grundig. Samtidig er du ansvarsbevidst og god til at overholde deadlines.

Du ved, at en økonomifunktion er en serviceenhed, og elsker at supportere dine kollegaer. Du er nysgerrig på at forstå forretningen, og god til at finde løsninger. Derudover har du en interesse for at tage nye værktøjer i brug, og lyst til at optimere og digitalisere processer.

Du har erfaring med brug af Microsoft office-pakken, særligt Excel. Du både taler og skriver gerne på engelsk. Det er en fordel, hvis du har erfaring med ERP-systemet, Maconomy og kendskab til reklamebranchen, men ikke et krav.

Vigtigst af alt er du et positivt og engageret menneske, der nyder samarbejdet med dine kolleger i et uformelt miljø, hvor du bidrager til den gode stemning.


HVAD TILBYDER VI? 

Vi tilbyder en fuldtidsstilling i et alsidigt job, hvor du bliver en del af et stærkt og ambitiøst team på vores hovedkontor i Aarhus. Teamet består af tre bogholdere, en financial controller, en business controller og en CFO. Derudover har vi tre kollegaer, som sidder i vores datterselskab i Vietnam og varetager økonomistyringen for vores Vietnamesiske selskab. Vi har fokus på at arbejde sammen, og vi vægter en uformel omgangstone med frihed under ansvar.


Vi er en koncern i rivende udvikling og vækst, hvor der løbende sker nye ting og tiltag, som gør vores hverdag spændende og alsidig. Det kræver også, at vi løbende skal sikre at vi arbejder smartest og finder gode løsninger. Dermed ser vi ind i mange spændende udfordringer, og gode muligheder for den der gerne vil.

Du får løbende sparring på dine selvstændige opgaver, så du kan bidrage til forretningens udvikling, og så vi kan bidrage til din personlige og faglige udvikling.


ER DU INTERESSERET?

Send en kortfattet ansøgning sammen med dit CV. Søg allerede i dag, da vi behandler ansøgningerne løbende. Ansættelse hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte CFO, Karen Bach Lück på +45 20 99 91 55.


Om SPRING Family:

SPRING Family er en koncern med 9 selskaber indenfor reklame- og marketingbranchen. SPRING Family har mere end 400 ansatte fordelt på forskellige lokationer, herunder København, Aarhus, Odense, Hamburg, Manchester og Ho Chi Minh. Hovedkvarteret er placeret i Aarhus, hvor Group Finance har bopæl. 

Kontakt

ZUPA
Studsgade 22
8000 Aarhus C

Karen Lück


kabl@spring-family.com

Ansøg