Vi søger faglærte kokke


Du bliver en del af et kokketeam, der er mere som en familie end som en arbejdsplads. Vi er et sted, hvor der er plads til et væld af forskellige personligheder. Vi er udmærket klar over, at der kan være travlt, men for os er det en selvfølgelighed, at vi holder en god tone, har plads til dialog og hjælper hinanden, når vi er på arbejde sammen. Også når der er allermest tryk på blusset. Du kan dit håndværk, elsker ansvar, og så er du bevidst om, at du er en nøgleperson i vores restaurant.


Vi tilbyder:

Hos os finder du et stærkt bagland til at hjælpe dig med at blive dygtigere og endnu mere succesfuld. Vi har specialister i finans, HR, marketing og salg, der alle står klar til at hjælpe og støtte dig i din nye rolle. Det samme gør din køkkenchef, som du vil referere til i det daglige. 

Du bliver også en del af et allerede fantastisk hold ude på restauranten, der glæder sig til at møde deres nye kollega.


Vi tilbyder derudover pension, helbredssikring, gode udviklingsmuligheder, et godt fællesskab, en god løn, der matcher dine kvalifikationer og en masse gode personalefordele til blandt andet at besøge vores andre restauranter med god rabat.


Hvad forventer vi?

Vi forventer, at du har flere års erfaring i branchen.

Du skal være udlært kok og have indsigt i, hvordan du får dine kollegaer til at præstere som en del af et hold. Holdet er internationalt, så du skal kunne tale og forstå både dansk og engelsk.  Udover det forventer vi følgende:


  • Du er en dygtig håndværker og begejstret fagnørd med oprigtig interesse for detaljen og smagen
  • Du er en teamspiller, og ser udfordringer frem for problemer
  • Du er god til at prioritere
  • Du er vant til - og kan lide travlhed og stor volumen samt klar på at omstille dig, når det kræves
  • Du er iderig og kreativ og vil gå ekstra langt for at sikre en oplevelse udover forventningerne for alle vores gæster

Ansøgningsfrist: 

Vi holder samtaler løbende og ansætter, hvis den rigtige dukker op, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.


Tiltrædelse:

Efter aftale.


Har du spørgsmål om stillingen?  Kontakt driftschef Andres P. Hansen på anders.hansen@restaurantfrank.dk


Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

             
        

    

            
                                                                                                      
        

    

Ansøg her