Vi søger køkkenassistenter 

Frank er en restaurant liggende på ny adelsgade, som har en kompromisløs tilgang til mad og vin samtidig med, at vi har et skarpt fokus på, at gøre den fremragende restaurantoplevelse mere tilgængelig. Polly og Sol & Luna holder begge til på Frederiksberg og har, ligesom Frank, den velvalgte æstetik og gennemførte restaurantoplevelse for gæsterne som sit fokus.   

I forlængelse af spisekortet tilbyder restauranterne et omfavnende vinkort, og fælles gælder, at vi sammen skaber et motiverende og udviklende arbejdsmiljø med en suveræn stemning.


Som køkkenassistent bliver du en del af et kokketeam, der er mere som en familie end som en arbejdsplads. Vi er et sted, hvor der er plads til et væld af forskellige personligheder. Vi er udmærket klar over, at der kan være travlt, men for os er det en selvfølgelighed, at vi holder en god tone, har plads til dialog og hjælper hinanden, når vi er på arbejde sammen. Også når der er allermest tryk på blusset. Du er villig til at lære, kan dit håndværk, elsker ansvar, og så er du bevidst om, at du er en nøgleperson i vores restaurant.


Vi tilbyder:

Vi tilbyder en fleksibel vagtplan, pension, gode personalefordele, og en løn, der matcher dine kvalifikationer. 

Du vil være omgivet af dygtige og kompetente kolleger, der gerne vil høre dine ideer og lære af din erfaring. 

Arbejdskulturen er fleksibel og positiv med en uformel omgangstone. Kommer du med en god portion interesse, engagement og ’gå-på-mod’, så giver vi dig en masse udfordringer og udviklingsmuligheder.


Hvad forventer vi?

  • Du har erfaring med at arbejde i et køkken, samt et smittende godt humør
  • Du er mødestabil og fleksibel
  • Du er nysgerrig, åben og har lyst til at møde nye mennesker
  • Du interesserer dig for gastronomi
  • Du er vant til travlhed
  • Du vil gå ekstra langt for at sikre en oplevelse udover forventningerne for alle vores gæster
  • Du er en vigtig del af holdet og indgå i et team, som stiller krav til hinanden

Ansøgningsfrist: 

Vi læser ansøgninger løbende og besætter rollen, hvis den rigtige dukker op. Tøv derfor ikke med at sende din ansøgning afsted.


Tiltrædelse:

Hurtigst muligt


Har du spørgsmål om stillingen? Kontakt driftschef Andres P. Hansen på anders.hansen@restaurantfrank.dk


Vi glæder os til at modtage din ansøgning!



             
        

    

            
                                                                                                      
        

    

Ansøg her