Folkene bag Frank, Polly, og Sol & Luna søger køkkenchef til ny restaurant

Frank, Polly, og Sol & Luna åbner ny restaurant! Restauranten kommer til at ligge på Vesterbro.


Vi søger en køkkenchef til ny restaurant på vesterbro. Restauranten skal servere mad stærkt inspireret af det franske bistro køkken, samt de engelske pub klassikere. Så er du vild med pate, butterdej, reduceret saucer og scottish egg, så er det dig vil leder efter.

Som køkkenchef vil du varetage følgende opgaver: ledelse, fordeling, optimering af vagtplan, økonomistyring, varebestilling, opretholdelse af kvalitet samt renlighed. Samtidig med at du laver mad og kører service, skal du motivere holdet og briefe med gulvet omkring aftenens service.

 

Hvem er du?

Vi forventer, at du har flere års erfaring i branchen.

Du skal være udlært kok og have indsigt i, hvordan du får dine kollegaer til at præstere som en del af et hold. Holdet er internationalt, så du skal kunne tale og forstå både dansk og engelsk.  

Udover det forventer vi følgende:

  • Du skal gerne have erfaring som køkkenchef eller souschef som et minimum.
  • Du er en dygtig håndværker og begejstret fagnørd.
  • Du kan lide at gå forrest for et team, som leverer hver dag, og du holder altid hovedet koldt
  • Du er vant til travlhed og stor volumen samt klar på at omstille dig, når det kræves.
  • Du skal have styr på de klassiske franske tilberedninger, have kærlighed til det rustikke køkken hvor smag fylder mere en pynt.
  • Du er iderig og kreativ. 

Vi tilbyder:

  • Hos os finder du et stærkt bagland klar til at hjælpe dig med at blive dygtigere og endnu mere succesfuld. Vi har specialister i finans, HR, marketing og salg, der alle står klar til at hjælpe og støtte dig i din nye rolle.
  • Vi tilbyder derudover pension, helbredssikring, gode udviklingsmuligheder, et godt fællesskab, en god løn, der matcher dine kvalifikationer og en masse gode personalefordele til blandt andet at besøge vores andre restauranter med god rabat. I vores portefølje har vi 3 andre restauranter med et sundt renommé. 
  • Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med Anders Strier og Anders Vendelbo, som er forholdsvis gastronomiskchef og adm. Restaurantchef, for de i alt 4 restauranter.

Hvis du har personale, som du gerne vil have med, så er der mulighed for det.

Ansøgningsfrist:

Vi læser ansøgninger løbende og besætter rollen, hvis den rigtige dukker op. Tøv derfor ikke med at sende din ansøgning afsted.

Tiltrædelse:

Februar, men vi er fleksible, hvis du er den helt rigtige.

Har du spørgsmål om stillingen?  Kontakt driftschef Andres P. Hansen på anders.hansen@restaurant frank.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøg her