Kundeservicemedarbejder til Brobizz


Er du på udkig efter et kompetent kundeserviceteam, du kan blive en del af? Og kan du levere fantastiske kundeoplevelser via telefon og mail?

 

Så har vi jobbet til dig. Vi søger lige nu nye kundeservicemedarbejdere, der brænder for den gode kundeoplevelse og som vil være med til at præge fremtidens kundeservice hos Brobizz.


Brobizz er en digital forretning i udvikling, og som ny medarbejder skal du være indstillet på en stejl læringskurve. Du vil gennemgå et onboarding- og uddannelsesforløb, så vi sikrer, at du bliver klædt på i forhold til dine arbejdsopgaver, men det er afgørende, at det falder dig naturligt at yde en professionel og positiv service.


Vi sætter kunden først

Som kundeservicemedarbejder er du Brobizz’ stemme ud mod kunderne, og din fornemmeste opgave bliver at sørge for, at de oplever et højt serviceniveau. Hos Brobizz sætter vi vores kunder først, og vi forventer derfor, at du er serviceminded og formår at skabe tryghed og tilfredshed gennem god og præcis kommunikation.


Din primære arbejdsopgave bliver at hjælpe og vejlede både nye og eksisterede privatkunder, og din arbejdsdag vil konkret bestå af håndtering af kundehenvendelser via telefon og mail, med tilhørende administrative opgaver. Brobizz er i en hastig udvikling, og derfor skal nye arbejdsgange, procedurer samt mange daglige informationer ikke virke skræmmende for dig.


Du bliver en del af et engageret kundeserviceteam, der hver dag sætter faglighed, god stemning og vidensdeling højst. Du vil få din daglige gang på vores kontor, der ligger centralt i København. Brobizz som arbejdsplads er karakteriseret ved et godt socialt arbejdsmiljø, hvor medarbejdertrivsel er i højsædet. Dine arbejdstider vil være 8.00 – 16.00 mandag til torsdag og 8.00 – 15.30 om fredagen. Der kan dog forekomme overarbejde i forbindelse med højsæsoner eller intern træning.


Din profil
Vi søger dig, der er udadvendt og har en åben facon, der gør det nemt for dig at kommunikere med forskellige kunder og forstå deres behov. Du er kvalitetsbevidst og sætter en ære i at yde den bedste service for alle vores kunder. Det er en fordel, hvis du har et par års erfaring med kundeservice, men vigtigst er det, at du har et drive og tager ansvar for de opgaver, du bliver stillet. Du skal kunne bevare overblikket i en hektisk hverdag, og selv på de travle dage skal kunder kunne fornemme dit smil gennem telefonen.


Du er kvik og hurtig til at lære nye IT-systemer at kende. Vi forventer, at du har styr på grammatikken og er velformuleret både skriftligt og mundtligt. Du skriver og taler flydende dansk, og du kan begå dig ubesværet på engelsk. Derudover er svensk- og norskkundskaber en stor fordel.


Har vi fanget din interesse? 

Så send din ansøgning og CV allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mette Rohdenwiller på telefon 28268269 i hverdage mellem kl. 9-11 eller på mail mero@brobizz.com.


Stillingen er fuldtid med forventet opstart 1. marts 2022.

Søg nu

Kontaktinformationer

Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10
1601 København V

Anna Lechenmayer


ale@sbf.dk

Vi behandler ansøgninger løbende og seneste frist for ansøgning er 23-01-2022