VKCONSULTING søger en Quality & Sustainability Coordinator for KA Interiør A/S, Grindsted


KA Interiør A/S søger til en nyoprettet stilling en struktureret, motiveret og handlekraftig Quality & Sustainability Coordinator med teknisk flair, hvis primære opgave er at sikre fastholdelse af den høje kvalitet samt tilføre en bæredygtig profil for virksomheden.
KA Interiør er dansk design og håndværk indenfor produktion af skræddersyet skydedøre, der ud fra kundens individuelle ønske, tilpasser en unik løsning. KA Interiør er førende på interiørintegration af IT tegne-systemer og en ledende leverandør af skydedørs garderobeløsninger i Skandinavien.


Jobbet
Med reference til Factory Manager får du ansvaret for at koordinere alle kvalitets aktiviteter, så KA’s kunder får den bedste kvalitetsoplevelse og at alle produkter og processer lever op til gældende lovgivning og forventningerne til bæredygtighed.  
Du får en bred berøringsflade såvel internt som eksternt. Du arbejder tæt sammen med PTA, indkøb, produktion og marketing. Eksternt får du kontakt med såvel leverandører, kunder, myndigheder, testinstitutter, interesseorganisationer og eksterne rådgivere.


Du får ansvaret for:


  • Opdatering og udbygning af kvalitetssystem i henhold til ISO 9001:2015, herunder konstant forbedring af kvalitet gennem f.eks. kvalitetsbeskrivelser og –procedurer
  • Videreudvikling af den høje kvalitet og udarbejdelse af kvalitetsopfølgning på tværs af organisationen
  • Udarbejde miljøvaredeklarationer (EPD) og livscyklus analyser (LCA) for produkter i et system, hvor også kunder selv kan tilgå/hente data
  • I samarbejde med ledelsen at udarbejde og gennemfører KA’s bæredygtigheds og ESG-målsætning
  • Support til interne kollegaer, samarbejdspartnere og konsulenter i forbindelse med spørgsmål omkring kvalitet eller bæredygtighed
  • Opbygning af miljøledelse herunder miljøregnskab og evt. miljømærkninger som f.eks. EU-Blomsten eller Svanemærkning
  • Udarbejdelse af 3D-tegninger i SolidWorks, samt implementering af dokumentstyring heraf
  • Sparringspartner på tekniske løsninger i produktionen, som en del af produktionsteamet
  • Vedligehold af PEFC® certificering, samt sikre positive auditeringer
  • Ad hoc-opgaver


Vi forventer
Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk uddannelse, og erfaring fra inventar eller møbelbranchen er en fordel. Hovedsagen er dog, at du har interesse og flair for at arbejde med inventar, kvalitet, lovgivning og miljø. Du behersker Office-pakken, 3D-tegneprogram (gerne SolidWorks) samt dansk og engelsk i både skrift og tale.

Din profil
Du er systematisk, analytisk, struktureret og ansvarsbevidst. Du er en teamplayer med gode kommunikationsevner og gennemslagskraft. Du arbejder selvstændigt og har et godt overblik og det er ikke uvant for dig at være drivmotoren i projekter. Derudover er du imødekommende og åben, da din berøringsflade i organisationen er stor. Du tager ejerskab for de enkelte opgaver og trives godt med frihed under ansvar.


KA Interiør tilbyder
En spændende nyoprettet stilling i en flad organisation ledelsesmæssigt, hvis tilgang er pragmatisk og forretningsorienteret. En virksomhed i vækst, hvor arbejdsmiljøet er dynamisk og uformelt, og beslutningsvejene er korte. Du bliver også del af en større og international virksomhed, der værdsætter god kultur og kvalitetsniveau højt, blandet med en jysk ydmyghed.


Desuden tilbydes du:

  • Et udfordrende job med selvstændigt ansvar i en virksomhed, hvor værdier som kompetence, gensidig respekt og kvalitet vægter højt
  • Frihed under ansvar til at udføre din stilling og forme dine egne opgaver
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Engagerede og kompetente kollegaer
  • Pension, sundhedsforskning og madordning
  • Løn efter kvalifikationer

Ansøgning

VKCONSULTING er ansvarlig for rekrutteringsprocessen. Kan du se dig selv i denne stilling, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send venligst din ansøgning og dit CV via dette stillingsopslag. Vi afholder samtaler løbende, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rikke Vojer Kern på tlf. 7015 2010 alle hverdage.

Ansøg her

Virksomheden

KA Interiør A/S
Odinsvej 5
7200 Grindsted
Danmark Midtjylland

KA Interiør leverer primært til anerkendte forhandlere i køkkenbranchen i Nordeuropa. Med højteknologisk og effektiv produktion og især en dedikeret medarbejderstab, har KA Interiør markedets korteste leveringstid. KA Interiørs skydedørsskabe er dansk design og håndværk når det er bedst.

Se mere på: www.ka-as.com

Kontaktperson

VKCONSULTING - Odense
Lerchesgade 31
5000 Odense
Danmark Syddanmark

Rikke Vojer Kern

70 15 20 10

{"street":"Odinsvej 5","city":"Grindsted","state":"Midtjylland","zip_code":"7200","country":"Danmark","latitude":"55.7558356","longitude":"8.9599945"}