BUSINESS ANALYST
- talknuser med kommercielt mindset
Er du en talnørd og får du energi af at analysere store datamængder? Vil du med på en spændende vækstrejse sammen med markedets stærkeste team inden for ejendomsinvestering og -udvikling - så har du chancen nu!
Heimstaden udvider teamet i København og opretter en ny stilling som Business Analyst, som bliver en nøgleperson på et stærkt Asset Management team. Teamet har det overordnede ansvar for at drive strategien og udviklingen af den danske ejendomsportefølje, som i dag har en markedsværdi på ca. 55 mia. DKK.
Som Business Analyst er du den stærke talknuser, der sammen med Asset Management teamet får teori og praksis til at gå op i en højere enhed, når der skal eksekveres på business cases og store investeringsbeslutninger skal træffes. Du får ansvaret for at vedligeholde og rapportere på porteføljen samt udvikle og vedligeholde modeller, som anvendes i forhold til bl.a.
Du bliver en del af en international organisation, hvor professionalisme, samarbejde og godt humør vægtes højt. Du får således god mulighed for at bidrage til at udvikle den gode kultur og arbejdsrammerne i en virksomhed, der er drevet af at skabe værdi for ejere og lejere gennem omtanke, autenticitet og nytænkning.
Hvordan ser hverdagen ud hos Heimstaden?
Du bliver en del af en travl og afvekslende hverdag i en virksomhed, hvor iværksætterånden hersker, og hvor professionalisme, integritet og innovation vægtes højt.
Genvejen til tilfredse kunder går gennem dedikerede medarbejdere. Derfor sigter Heimstaden mod at skabe et motiverende arbejdsmiljø med fokus på samarbejde samt faglig og personlig udvikling. Det hjælper de på vej med bl.a. pension og sundhedsforsikring, sociale arrangementer og meget mere.
Lidt om dig
Vi forestiller os, at du har en videregående finansiel eller økonomisk uddannelse, og har 1 - 5 års praktisk erfaring med udarbejdelse af finansielle analyser. Du er vant til at arbejde med store datamængder, og du arbejder analytisk, struktureret og har et naturligt blik for detaljerne. Du forstår at omsætte og kommunikere komplekse økonomiske og finansielle analyser til lettilgængelig information for beslutningstagere (generalister). Derudover er du en serviceorienteret teamplayer, og har en dedikeret og fokuseret tilgang til det ansvar, du får tildelt.
Vil du vide mere
Ønsker du yderligere information om stillingen og Heimstaden, er du velkommen til at kontakte Kompetent ved Partner Vibeke Heckmann på mobil: 2325 2660 eller Partner Morten Andersen på mobil: 2211 6188. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Heimstaden er et af Europas ledende boligejendomsselskaber med lejeboliger i 12 lande. Det ambitiøse og realistiske mål er inden år 2030 at have 1 mio. lejeboliger i Europa. Heimstaden køber, udvikler og forvalter lejeboliger i et evighedsperspektiv. Med afsæt i værdierne Dare, Care og Share skaber Heimstadens 2.400 medarbejdere hver dag boliger med omtanke for beboere, medarbejdere, ejere og samfundet.
I Danmark er Heimstaden på en spændende vækstrejse - organisationen og porteføljen vokser. I dag er der ca. 300 engagerede medarbejdere, som arbejder med en portefølje bestående af mere end 20.000 boliger i ca. 350 ejendomme i hele landet. På www.heimstaden.dk finder du mere information om Heimstaden.