ASSET MANAGER

- ildsjæl der brænder for ejendomsinvesteringer


Er du ambitiøs og brænder du for at være med til gennem udvikling at optimere afkastet af landets største privatejede ejendomsportefølje? Vil du med på en spændende vækstrejse sammen med markedets stærkeste team - så har du chancen nu! 


Heimstaden ekspanderer og udvider det jyske team gennem oprettelse af en ny stilling som Asset Manager i Aarhus. Du bliver en del branchens stærkeste team, som vokser - også i det jyske, hvor der i dag er beskæftiget 30 medarbejdere.  Sammen har I ansvaret for at drifte, forvalte og udvikle de af Heimstadens ejendomme, som er beliggende i Midt- og Nordjylland. Det er en betydende del af Heimstadens samlede danske portefølje, som i dag har en markedsværdi på ca. 55 mia. DKK. Porteføljen består primært af boligudlejningsejendomme, som er opført i 1995 eller senere. Porteføljen rummer et stort potentiale, som du som Asset Manager skal være med til at realisere sammen med et stærkt team af kompetente kolleger. 


Som Asset Manager bliver du den samlende og drivende person, der får ansvar for at optimere det langsigtede afkast af porteføljen. Du er samtidig, i tæt samarbejde med Heimstadens internationale investeringsteam, med til at vurdere potentialet i de nye investeringer. Alle investeringer i Heimstaden foretages med et langsigtet ejerskab for øje. Du skal agere som "Key Account Manager" på porteføljen. Det betyder, at det er dig, der sætter det rigtige team af interne kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Sammen realiserer I potentialet og sikrer samtidigt, at Heimstadens lejemål er de mest attraktive på markedet. Du får bl.a. ansvar for


  • at identificere potentialer i ejendomme
  • at udarbejde beslutningsoplæg om udviklingstiltag
  • at gennemføre udviklingsbeslutninger
  • at implementere tilkøbte porteføljer

Du bliver en del af en international organisation, hvor professionalisme, samarbejde og godt humør vægtes højt. Du får således god mulighed for at bidrage til at fastholde den gode kultur og arbejdsrammerne i en virksomhed, der er drevet af at skabe værdi for ejere og lejere gennem omtanke, autenticitet og nytænkning.


Hvordan ser hverdagen ud hos Heimstaden?

Du bliver en del af en travl og afvekslende hverdag i en virksomhed, hvor iværksætterånden hersker, og hvor professionalisme, integritet og

innovation vægtes højt.


Sammen med kompetente kollegaer servicerer du beboere i hele Danmark og sørger for, at Heimstadens bygninger og udendørsarealer holdes i den bedste stand.


Genvejen til tilfredse kunder går gennem dedikerede medarbejdere. Derfor sigter Heimstaden mod at skabe et motiverende arbejdsmiljø med fokus på samarbejde samt faglig og personlig udvikling. Det hjælper de på vej med bl.a. pension og sundhedsforsikring, sociale arrangementer og meget mere.


Lidt om dig

Vi forestiller os, at du har en videregående økonomisk eller juridisk uddannelse på min. bachelor niveau eller måske er du uddannet stats. aut. ejendomsmægler evt. suppleret med en HD. Du har desuden solid praktisk erfaring og ved hvad der kræves for skabe en langsigtet optimering af værdien af en ejendomsinvestering. Erfaring med boligudlejningsejendomme er en forudsætning for at kunne udfylde rollen som Asset Manager i Heimstaden. 


Som person lægges der vægt på, at du er en teamplayer med godt humør, som arbejder struktureret og søger løsninger. De er en udadvendt og forretningsorienteret person med stort drive og et godt overblik, og samtidig har du et naturligt blik for de vigtigste detaljer. Du har en dedikeret og fokuseret tilgang til det ansvar, du får tildelt, og så er du kvalitetsbevidst og serviceminded - både i mødet med kollegaer, samarbejdspartnere og beboere. Du er nysgerrig af natur og har en interesse for bæredygtighed og klimadagsordenen.


Vil du vide mere

Ønsker du yderligere information om stillingen og Heimstaden, er du velkommen til at kontakte Kompetent ved Partner Morten Andersen på mobil: 2211 6188. Alle henvendelser behandles fortroligt.

SØG STILLINGEN