Semler Gruppen A/S dækker over alle forretningsområder i koncernen, blandt andet import af stærke bilmærker, landbrugsmaskiner, detailforretning og innovative mobilitetsløsninger. Med over 100 år på bagen står Semler Gruppen på et solidt fundament og har ligeledes ambitionerne rettet mod fremtiden med et kontinuerligt fokus på videreudvikling af eksisterende og nye forretningsområder. Produktporteføljen hos Semler spænder bredt, så de altid kan dække kundernes behov på tværs af koncernens forretningsområder. 


Semler Gruppens regnskabsfunktion varetages af koncernens Shared Service Center. Shared Service Centeret er opdelt i fire forskellige teams; et debitor- og kreditorteam, et regnskabsteam og et lønteam. Grundet vækst i Semler Gruppen og et kommende nyt finanssystem, er der opstået et behov for ekstra ressourcer til regnskabsteamet, og der søges derfor en kompetent


Regnskabscontroller

Regnskab – Gode udviklingsmuligheder – Frihed under ansvar

 

Vil du være en del af en velkonsolideret og attraktiv vækstvirksomhed med et stærkt brand, og som samtidig er kendetegnet af en flad ledelsesstruktur og et godt kollegialt sammenhold? Det får du nu mulighed for i denne stilling som regnskabscontroller, hvor du blandt andet skal være med til at udarbejde koncernens regnskabstal, deltage i regnskabsteamets planlægning og optimering af processer samt medvirke til at styrke samarbejdet og succesraten i Semler Finans. Som den nye regnskabscontroller tiltræder du et spændende og afvekslende job, hvor du får mulighed for både personlig og faglig udvikling, og hvor du kan se frem til et kompetent og fagligt miljø med frihed under ansvar, og hvor kvalitet og helhedsorienteret løsninger er i højsædet.

Du får en spændende og udfordrende hverdag, hvor du med reference til regnskabschefen, blandt andet skal være med til at sikre korrekt og rettidig aflæggelse af årsregnskabs- og månedsrapportering, periodisering af indtægter og udgifter samt indregning og værdiansættelse af selskabernes aktiver. Derudover vil der være en del intern kundekontakt og selvstændigt ansvar på udvalgte områder, ligesom du vil assistere ved diverse opgaver, som løbende tildeles regnskabsteamet. Du vil samtidig få en aktiv og vigtig rolle i forhold til at håndtere og få det bedste ud af det nye finanssystem i afdelingen, som implementeres på koncernens luksusdivision.

For at komme i betragtning til jobbet, har du en relevant økonomisk uddannelse på bachelorniveau – gerne suppleret med en HD i Regnskab og Økonomistyring. Derudover har du nogle års praktisk erfaring inden for regnskabsudarbejdelse, finansiel controlling og/eller revision. Du har samtidig en naturlig flair for IT, og har du kendskab til Dynamics AX/365, vil det være en klar fordel, men dog ikke et krav. Det forventes i øvrigt, at du kan kommunikere på både dansk og engelsk i skrift og tale.

Din personlighed er kendetegnet af et stort gå-på-mod og troværdighed samt en humoristisk sans, som ofte smitter af på dine omgivelser. Du er selvstændig anlagt, men du forstår også værdien og vigtigheden af et godt fællesskab og samarbejde på arbejdspladsen.  Vigtigst af alt er, at du har flair for at arbejde med tal og regnskabsmæssige processer, og altid arbejder struktureret og målrettet med dine og afdelingens opgaver, så relevante deadlines altid overholdes. Jobbet kræver i øvrigt, at du har en fleksibel indstilling til arbejdet, da der vil være perioder, hvor der er behov for en ekstra indsats.

Er du den nye regnskabscontroller til Semler Gruppens Shared Service Center i Højbjerg? Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Morten Thomsen på + 45 40 58 64 15. Du kan læse mere om Semler Gruppen her: www.semler.dk.


Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende.

SØG HER

Kontakt

Semler Gruppen
Øster Parkvej 12
8270 Højbjerg
Danmark Midtjylland

Morten Thomsen

40586415

{"street":"Øster Parkvej 12","city":"Højbjerg","state":"Midtjylland","zip_code":"8270","country":"Danmark","latitude":"56.1042268","longitude":"10.1476711"}