Vicevært til Sund og Bælt Holding A/S 

Vi søger en fleksibel vicevært til vores kontor i København, centralt beliggende i smukt område ved søerne og tæt på offentlige transport muligheder.

Jobbet

Du vil få en spændende og travl hverdag med mange forskelligartede opgaver, som du vil have mulighed for at sætte dit eget præg på. Du vil blive en del af et team på 5 kolleger fordelt på vores kontorer i København og Halsskov.

Opgaver kan være:

  • Daglige runderinger af faciliteter: bl.a. tjekke varme, vinduer, vandskader, toiletter og baderum
  • Håndtering og servicering af puljebiler inklusiv støvsugning og rengøring
  • Småreparationer og øvrige forfaldende opgaver
  • Opstilling til møder/arrangementer
  • Løbende egenkontrol af udført arbejde og serviceaftaler
  • Interne flytteopgaver (og assistere ved større flytteopgaver)
  • Løbende oprydning i kælder
  • Afløsning i receptionen  
  • Lettere opvask/rengøring
  • Diverse forefaldende opgaver

    Arbejdstiden er mandag –fredag i tidsrummet kl. 6.00-18.00. Weekend-og aftenarbejde kan forekomme.

Din profil

Vi ser gerne at du har håndværksmæssig erfaring og hænderne skruet rigtigt på. Du kommer eventuelt med erfaring fra lignende job.

Du forstår at begå dig i et hus med mange kontaktflader, hvor det til tider går meget stærkt. Du har drive og sætter en ære i at yde den bedste service i en travl hverdag. God til at have mange opgaver i gang samtidig og får energi af en omskiftelig hverdag.

Du har en positiv indstilling og en udadvendt personlighed, samtidig med at du holder fokus på kvalitet. Du er struktureret og god til at planlægge eget arbejde.

Vi forventer, at du taler og skriver dansk, samt kan begå dig på engelsk. Du er vant til at arbejde i MS Office-pakken og har gyldigt kørekort (kat. B)

Vi tilbyder

En masse gode kolleger i en uformel organisation, præget af stort engagement.

En arbejdsplads der er karakteriseret ved et godt socialt arbejdsmiljø, hvor medarbejdertrivsel er i højsædet, samtidig med at vi har fokus på at opnå gode resultater og nå vores målsætninger.

Ansøgning
Har ovenstående fanget din interesse, så tøv ikke med at sende din ansøgning, så vi har modtaget den senest den 30. juni 2022 - Vi vil indkalde til samtaler løbende.

For yderligere oplysninger om jobbet er du velkommen til at kontakte Helene E. Svendsen via mail hsv@sbf.dk

Søg nu

Kontaktinformationer

Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10
1601 København V

Anna Lechenmayer

Vi behandler ansøgninger løbende og seneste frist for ansøgning er 30-06-2022