Hans Følsgaard A/S er et skandinavisk teknikhus med hovedkontor i Køge og kontor i Ry, Grimstad i Norge, Neumünster i Tyskland og Tianjin i Kina. Hans Følsgaard tilbyder højteknologiske produkter og løsninger til industrielle virksomheder og kunder indenfor infrastrukturen. Virksomheden har fokus på at udvikle unikke og tilpassede løsninger til både produktions- og servicekoncepter. 

 

Hans Følsgaard beskæftiger 100 kompetente medarbejdere, der sammen med samarbejdspartnere bidrager til, at virksomheden fortsat er et unikt og værdiskabende link imellem kunder og leverandører.

 

Til at styrke økonomiafdelingen og til at supportere virksomhedens CFO, søges der nu en selvstændig og ansvarsfuld

  

Business Support

  

Økonomi – Global vækstvirksomhed – Gode udviklingsmuligheder

  

Kunne du tænke dig at blive en del af en global vækstvirksomhed, hvor du kommer til at få en vigtig og supporterende rolle i forhold til stort set alle aspekter af virksomhedens økonomi? Som Business Support hos Hans Følsgaard bliver du en del af en international organisation med korte beslutningsveje og en flad ledelsesstruktur, og hvor du på sigt får mulighed for at blive ansvarlig for egne tværorganisatoriske projekter. Du får dermed mulighed for at tiltræde en unik og attraktiv stilling med en meget bred berøringsflade, og hvor du vil få en bred forretningsforståelse, ligesom du kommer til at deltage ved løsning af opgaver på alle niveauer. Der vil således være gode udviklingsmuligheder på både fagligt og personligt niveau.


Du bliver en del af et fagligt stærkt team i administrationen, hvor du kommer til at referere til og få et tæt samarbejde med virksomhedens CFO. Du vil få solid indsigt i og få faste opgaver indenfor selskabets økonomi og opbygning. På denne baggrund vil du få et godt grundlag for at supportere ledere fra de øvrige afdelinger i organisationen samt supportere ved projekter. I stillingen som Business Support deltager du lige dele med finans-relaterede opgaver og support ud i organisationen. Du bidrager således med egne opgaver ved års- og månedsafslutning, ligesom du får til opgave løbende at tilpasse og udvikle diverse rapporter i BI-systemet m.m. Derudover deltager du ved udarbejdelse af kvartalsmæssige forecast, dokumentation og tilpasning af Transfer Pricing dokumentation samt opfølgning på lager og avancer i samarbejde med salgsafdelingerne. Med disse opgaver som et fast udgangspunkt, er det meningen, at du udvikler stillingen til en central rolle, hvor du supporterer lederne på tværs af huset og deltager ved projektarbejde.  


For at komme i betragtning til jobbet, har du en relevant økonomisk uddannelse suppleret med nogle års praktisk erfaring inden for regnskabsudarbejdelse, finansiel controlling og/eller revision. Du har desuden en naturlig interesse og flair for IT, hvorfor du også navigerer godt i Excel og de øvrige platforme i Microsoft Office pakken. Da Hans Følsgaard bruger engelsk som koncernsprog, er det vigtigt, at du behersker engelsk i både skrift og tale.  

 

Som person er du udadvendt og kontaktskabende, ligesom du er god til at kommunikere, og indgå en positiv dialog og samarbejde med andre på alle niveauer i en organisation. Du er en teamplayer, som er god til at lytte til og motivere andre i forhold til konkrete opgaver og projekter, men du trives også godt med selvstændigt ansvar og arbejdsopgaver. Du går systematisk og analytisk til værks, og besidder et stærkt koordinator-gen, som gør dig i stand til at skabe et godt overblik, ligesom du altid følger dine opgaver til dørs. Du har tilmed solid jordforbindelse, og kan nikke genkendende til kerneværdierne; respekt, ærlighed og ansvarlighed.

 

Er du den nye Business Support til Hans Følsgaard i Køge, så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til seniorkonsulent Svend Erik Birkelund, Sensu A/S på telefon 51 29 43 33. Du kan læse mere om Hans Følsgaard her: https://www.hf.dk/

  

Der gøres opmærksom på, at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da ansøgningerne behandles løbende.

  



  


 



SØG HER

Kontakt

Hans Følsgaard A/S
Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Danmark Hovedstaden

Svend Birkelund

Seniorkonsulent

+455129433

{"street":"Theilgaards Torv 1","city":"Køge","state":"Hovedstaden","zip_code":"4600","country":"Danmark","latitude":"55.4772648","longitude":"12.1875472"}